ESC 2017 - Nyheder
UMK 2017
Hvem skal repræsentere de tusinde søers land?
I aften kl. 20:00: UMK finale i Finland
Dato: 28. januar 2017
Kilde: esctoday.com


Deltagerne i UMK 2017
Lørdag aften retter vi alle blikket mod Finland, hvor årets finale i det lokale grandprix UMK afvikles. Ti sange er udvalgt, og de kæmper om retten til at repræsentere De Tusind Søers Land i Eurovision Song Contestr i maj måned.

Konceptet 'Uuden Musiikin Kilpailu' (Konkurrence om ny musik) blev introduceret i Finland i 2012, hvor det afløste det tidligere lokale grandprix, idet man forsøgte sig med et med ungt og frisk udtryk. I starten afholdt man flere indledende runder men fra i år bare én finale.

Showet starter kl. 20:00 på YLE, og du kan følge med her...

Aftenens show sendes direkte fra Espoo Metro Areena i Espoo, og vil for andet år i træk have Finlands 2013-repræsentant Krista Siegfrids som vært. Vinderen vil blive fundet efter en afstemning blandt en række internationale juryer - fra Spanien, Island, Storbritanien, Israel, Letland, Norge, Frankrig, Sverige, Ukraine og Estland - der vil levere 50% af stemmerne. De øvrige stemmer kommer fra en sms- og online afstemning.

01. Emma – Circle of light
02. Alva – Arrows
03. Günther & D’Sanz – Love yourself
04. Anni Saikku – Reach out for the sun
05. Knucklebone Oscar & The Shangri-La Rubies – Caveman
06. Norma John – Blackbird
07. Lauri Yrjölä – Helppo elämä
08. Club La Persé – My little world
09. Zühlke – Perfect villain
10. My First Band – Paradise

Det finske tv-selskab YLE har på deres hjemmeside haft en afstemning kørende i en måneds tid. I et specielt tv-program tidligere på ugen blev det afsløret, at Emma vandt denne afstemning med ikke mindre end 30,4% af stemmerne, foran My First Band og Zühlke. Resultatet af denne afstemning vil tælle med i den samlede afgørelse i aften.

Alle bookmakere spår også, at Emma bliver aftenens vinder.

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Links: Finland

Opdateret d. 28.1.2017