ESC 2017 - Nyheder
|
|
Hvem vil repræsentere Italien i Kyiv i maj måned? I aften: Sanremo Festival - fjerde aften
Dato: 10. februar 2017
Kilde: esctoday.com
Sanremo festival 2017, red carpet
|
Den traditionsrige Sanremo Festival, der oprindelig var modellen for Eurovision Song Contest, afholdes i år for 67. gang med start tirsdag og finale i morgen lørdag. Og som det har været tilfældet de seneste år vil vinderen af festivalen få tilbudt at deltage i Eurovision som Italiens bidrag.
Sanremo Festivalen afvikles over hele fem dage med start tirsdag, og fortsætter hver dag indtil finalen lørdag. Værter alle fem dage er Carlo Conti og Maria De Filippo.
Tirsdag og onsdag blev vi præsenteret for de 22 sange i hovedkonkurrencen, og 16 af disse kvalificerede sig direkte videre til semifinalen i aften. De sidste seks fik en chance til i en elimineringsrunde i går, hvor to af dem definitivt måtte forlade konkurrencen.
Se resultatet af afstemningen her...
I aften er det så tid til en semifinale, hvor de resterende 20 bidrag kæmper om de seksten pladser i lørdagens finale. Afgørelsen træffes af 40 % sms-stemmer mens de resterende 60% er hhv. en fagjury (30%) og en række regionale juryer (30%).
De 20 bidrag i aftenens semifinale er:
• Al Bano – Di rose e di spine
• Alessio Bernabei – Nel mezzo di un applauso
• Elodie – Tutta colpa mia
• Ermal Meta – Vietato morire
• Fabrizio Moro – Portami via
• Fiorella Mannoia – Che sia benedetta
• Lodovica Comello – Il cielo non mi basta
• Samuel Umberto Romano – Vedrai
• Chiara – Nessun posto è casa mi
• Francesco Gabbani – Occidentali’s karma
• Gigi D’Alessio – La prima stella
• Marco Masini – Spostato di un secondo
• Michele Bravi – Il diario degli errori
• Michele Zarrillo – Mani nelle mani
• Paola Turci – Fatti bella per te
• Sergio Sylvestre – Con te
Italien i Eurovision Song Contest
Italien har deltaget i Eurovision Song Contest 43 gange sin debut'en i 1956. To gange har støvlelandet vundet konkurrencen: I 1964 i København (Gigliola Cinquetti - Non Ho L'Eta) og i 1990 i Zagreb (Toto Cutugno - Insieme: 1992). Derudover er det blevet til ti andenpladser og fem tredjepladser.
Senest blev Francesca Michielin lidt skuffende nummer 16 med nummeret 'No Degree Of Separation'.
Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.
Artisterne i Festival i Sanremo ankommer på den røde løber tirsdag aften
Links:
Italien
Opdateret d. 9.2.2017