Det bliver den 28-årige Alma (Alexandra Maquet) der får den svære opgave at følge op på Amirs succes i Eurovision i Stockhom, hvor han blev nummer seks med sangen 'J'ai Cherché'. Den fremadstormende unge talent vil forsvare de franske farver med sangen 'Requiem', der er skrevet af komponisten Nazim Khaled. Alma er den ældste af tre søstre. Ved siden af at synge spiller hun også klaver, og hun er også begyndt at skrive sange. Efter at have afsluttet handelseksamen besluttede Alma at satse på sin passion musik. Hun flyttede derfor til Paris for at forfølge sin drøm. Her i den franske hovedstad mødte hun sangskriveren Nazim Khaled, der har skrevet de fleste af numrene på Alma's debut album, der kommer på gaden den 5. maj i år. "Jeg er dybt beæret over at være blevet valgt til at repræsentere mit land, Frankrig, i dette års udgave af Eurovision Song Contest”, sagde Alma. “Jeg regner stærkt med at kunne regne med publikums kærlighed og støtte så jeg kan levere den bedst mulige performance”.
Frankrig i Eurovision Song Contest De senere år er det blevet til sørgelige placeringer i den nederste halvdel af startfeltet, men det blev som sagt bedre sidste år, hvor Amir sørgede for en flot sjetteplads til Frankrig med sangen 'J'ai Cherché'. Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.
Links: Frankrig Opdateret d. 9.2.2017 |