ESC 2017 - Nyheder
A Dal 2017
Hvem skal repræsentere Ungarn i Eurovision 2017?
19:35 i Ungarn: A Dal anden semifinale
Dato: 11. februar 2017
Kilde: eurovision.tv


A Dal 2017
Det er i år sjette gang at det ungarske bidrag til Eurovision Song Contest findes via konceptet 'A Dal' (En sang). Vinderen findes efter seks direkte transmitterede tv-show, hvoraf det femte og næstsidste ruller over de ungarske tv-skærme i aften. Ni sange dyster i den anden semifinale om de sidste fire pladser i finalen.

Det er et vel gennemprøvet koncept den ungarske tv-station MTVA anvender i jagten på årets bidrag til Eurovision Song Contest. Tre indledende runder, to semifinaler og én finale skal afvikles før vi har fundet en vinder. Og i denne weekend er vi så nået til de to semifinaler, der har Csilla Tatár & Levente Harsányi som værter.

I går fik vi afviklet den første semifinale, hvor fire bidrag indløste billet til finalen næste lørdag.

Læs også: 18 sange er klar til semifinaler i A Dal

Showet starter kl. 19:35 på Duna TV, og du kan følge med her...

De deltagende sange vil blive bedømt af en jury bestående af Adrienn Zsédenyi Zséda, Miklós Both, Károly Frenreisz og Ferenc Molnár Caramel. De ungarske tv-seere vil 'optræde' som et femte jurymedlem og altså tælle med 20%. Det vil være muligt at stemme via en app her: MédiaKlikk Plusz app.

I aftenens semifinale deltager ni bidrag, der dyster om de sidste fire pladser i finalen.

• Benji – Karcok
• Kállay Saunders Band – 17
• Leander Kills – Élet
• Mrs. Columbo – Frozen king
• The Peet Project – Kill your monster
• Roma Soul – Nyitva a ház
• Ádám Szabó – Together
• Totova – Hosszú idok
• Zävodi & Olivér Berkes – #háttérzaj

Finalen afholdes næste lørdag.

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Links: Ungarn

Opdateret d. 11.2.2017