DMGP 2017 - Nyheder
Kate Hall
Årets grandprix-by varmer op til lørdagens pop-brag
Herning Bibliotek er pyntet op til fest
Dato: 18. juni 2016
Kilde: dr.dk/grandprix


Rikke, Ida og Johanna. Foto: Mads Mortensen
Herning er som bekendt årets grandprix-by, og det har byen udnyttet fulde med masser af arrangementer i ugen op til lørdagens pop-brag, hvor ti spritnye popsange kæmper om retten til at synge for Danmark i Kyiv. Byens bibliotek danner rammen om mange af disse arrangementer.

Torsdag aften dannede de boglige lokaliteter i Herning således rammen om et Meet & Greet arrangement, hvor de ti artister i det danske Melodi Grand Prix blev præsenteret for de lokale fans.

Det skete i forbindelse med at der blev afholdt finale i en grandprix-quiz mellem de midtjyske lokaliteter.

Quizzen, der i øvrigt blev vundet af Ørnhøj/Abildå over Skarrild/Karstoft, var arrangeret af formanden for grandprix-fanklubben, Johann Sørensen.



Fredag og lørdag står MelodiGrandPrixFans.dk også for de festlige indslag på Herning Bibliotek, når en række af fanklubbens medlemmer stiller op til tant og fjas.

Der bliver bl.a. afholdt en quiz, hvor man skal gætte vinderen af det danske Melodi Grand Prix, og det er muligt at blive klædt ud i festlige grandprix-kostumer.

Helle Svenningsen, der er næstformand i fanklubben, er den gennemgående tovholder for arrangementet, her på billedet sammen med et andet medlem af fanklubben, Marek Bang.

Fanklubben er klar på biblioteket fredag kl. 10:30-16:00 og igen lørdag kl. 10:30-15:00.

Opdateret d. 24.2.2017