Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Pápai Joci
Hvem skal synge for Ungarn i Eurovision 2018?
Ungarn klar med 7. udgave af A Dal
Dato: 14. oktober 2017
Kilde: esctoday.com


Pápai Joci vandt A Dal 2017
Det ungarske bidrag til Eurovision Song Contest er siden 2012 fundet via konceptet 'A Dal' (en sang), og det samme bliver tilfældet med næste års bidrag. Tre indledende heats og to semifinaler leder frem til den store finale, der afholdes den 24. februar.

MTVA, det ungarske tv, har sat gang i processen der skal lede frem til at finde Ungarns bidrag til Lissabon 2018. For syvende gang hedder det ungarske grandprix 'A Dal', og der er nu åbent for tilmelding for interesserede sangskrivere og artister indtil den 15. november.

Herefter vil en intern jury udvælge de 30 bidrag, der får chancen for at deltage i de tre indledende heats. Atten bidrag vil kvalificere sig til de to semfinaler, mens otte sange vil deltage i finalen

Programmet for 'A Dal 2018' ser således ud:

• 20/01 – Heat 1
• 27/01 – Heat 2
• 03/02 – Heat 3
• 10/02 – Semifinale 1
• 17/02 – Semifinale 2
• 24/02 – Finale

I finalen vil en ekspert jury udvælge fire bidrag til en super-finale, hvor vinderen kåres efter en 100% sms-afstemning.

Ungarn i Eurovision Song Contest
Ungarn, der i år er med for 16. gang, debuterede i Eurovision Song Contest i 1994. Det var med Friderika og sangen 'Kinek Mondjam El Vetkeimet', der opnåede en fjerdeplads, hvilket er Ungarns hidtil bedste placering.

Senest blev det til en 8. plads i finalen i Stockholm til sidste års A Dal-vinder Pápai Joci og sangen 'Origo '.

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i MEO Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.

Links: Ungarn

Opdateret d. 14.10.2017