Med tv-selskabet Ictimai's meddelelse om, at Aisel vil synge for Azerbaijan, er vi nu oppe på tre kendte artist-navne til Eurovision 2018 i den portugisiske hovedstad i maj måned. Tidligere løftede Belgien i slutningen af september sløret for deres artist, og Finland gjorde det samme tirsdag i denne uge. Aisel, med det borgerlige navn Aysel Mammadova, er en 28-årig sanger og sangskriver, der gør sig inden for Jazz, Soul, Lounge, Minimal, Deep og Progressive. Aysel, der blev født i Baku, Azerbaijan i 1989 i en familie af musikere, kom selv tidligt til at arbejde med musik. Hun gik på 'Special Secondary Musical School', og i 2010 blev hun færdiguddannet fra Azerbaijans Konversatorium. Aysel har deltaget i en række musik festivaler som Caspian Jazz & Blues Festival (2002), Baku International Jazz festival (2005/2006), MuzEnergo Festival of Music Improvisation (2007), Montreux Jazz Festival 2009 og Caucasus Jazz Festival (2012). Artiklen fortsætter under videoen
Hvilken sang Aisel vil tage med til Lissabon vil blive afsløret i starten af 2018. Det er 11. gang at Azerbaijan deltager i Eurovision.
Azerbaijan i Eurovision Song Contest Senest blev det til en 14. plads i Kyiv for Dihaj med nummeret 'Skeletons'. Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i MEO Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.
Links: Azerbaijan Opdateret d. 9.11.2017 |