Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Festivali i Këngës
Hvem skal synge for Albanien i Eurovision 2018?
22 sange er klar til Festivali i Këngës
Dato: 9. december 2017
Kilde: eurovoix.com


Festivali i Këngës 56
Den 56. udgave af Festivali i Këngës er lige på trapperne, og RTSH har løftet sløret for de 22 bidrag, der skal dyste om laurbærrene og billetten til Lissabon i maj måned. Et enkelt navn går igen fra Albaniens tidligere deltagelse i Eurovision Song Contest.

Traditionen tro står den på albansk grandprix her i december måned, sendt live fra Pallati i Kongreseve (Kongres-paladset) i Tirana. I år bliver det med Adi Krasta som gennemgående vært. Adi Krasta var vært første gang i 1997 og har i alt passet værtsrollen fem gange tidligere, senest i 2006.

Årets program består af 22 bidrag, der via to semifinaler den 21. og 22. december skal dyste om retten til at deltage i finalen den 23. december. Du kan høre de fleste af de 22 bidrag i vidoen under listen...

• Akullthyesit – Divorci
• Artemisa Mithi – E dua Botën
• Bojken Lako – Sytë e Shpirtit
• David & Genc Tuqici – Tjetër Jëtë
• Denisa Gjezo – Zemër Ku Je
• Elton Deda – Fjalët
• Endri & Stefi Prifti – Mesazh
• Ergi Bregu – Bum Bum
• Eugent Bushpepa – Mall
• Evans Rama – Gjurmët
• Inet Neziri – Piedastal
• Lorela Sejdini – Pritën Edhe Pak
• Lynx – Vonë
• Manjola Nallbani – Të Pandarë
• Mariza Ikonomi – Unë
• Na & Festina Mejzini – I Njejti Ciell
• Orgesa Zaimi – Ngrije Zërin
• Redon Makashi – Eksistoj
• Rezarta Smaja & Luiz Ejlli – Ra Nje Yll
• Tahir Gjoci – Orë e Ndaluar
• Voltan Pordani – Pse të Desha
• Xhesika Polo – Përjetë

Artiklen fortsætter under videoen

På listen er der gensyn med Luiz Ejlli, der repræsenterede Albanien i Eurovision 2006 med sangen 'Zjarr e ftohte', der dog ikke nåede frem til finalen. To andre artister er tidligere vindere af Festivali i Këngës, nemlig David Tukiçi (1969) og Manjola Nallbani (1989, 1992 og 1993).

De fleste af de øvrige artister har deltaget i tidligere tiders udgave af FiK. Således er Mariza Ikonomi i år med for 13. gang. Rezarta Smaja, der med sangen 'Ra Nje Yll' synger duet med Luiz Ejlli, er i år med for 6. år i træk.

Albanien i Eurovision Song Contest
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004. Eurovision 2018 i Lissabon bliver således 15. gang at Albanien stiller op. Deres bedste resultat opnåede de i 2012, hvor Rona Nishliu fik en flot femteplads med bidraget 'Suus'. Det har siden knebet med top-resultater, senest Albanien nåede til finalen var i 2015.

Senest i Kyiv 2017 klarede Lindita og sangen 'World' ikke at komme i finalen, da hun blev nummer 14 i den ene semifinale.

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i MEO Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.


Lindita repræsenterede Albanien i Kyiv 2017

Links: Albanien

Opdateret d. 9.12.2017