Efter at Australien i utallige år havde ansøgt om at deltage i verdens største sangkonkurrence, som de elsker Down Under, blev de indbudt til at deltage i København 2014 - dog udenfor konkurrence. Australien valgte at lade sig repræsentere af Jessica Mauboy, der deltog som en del af pauseunderholdningen i anden semifinale med sangen 'Sea of Flags'. Artiklen fortsætter under videoen
I årene herefter blev Jessicas navn nævnt igen og igen som en mulig repræsentant, efter at Australien fra og med 2015 har været en fast del af konkurrencen. Men først nu falder alt i hak, så Jessica Mauboy deltager i Eurovision Song Contest 2018 i Lissabon. Paul Clarke fra SBS udtaler således: "Siden 2014 har vi hvert år ønsket at give Jessica chancen for at deltage 'rigtigt' i konkurrencen, og endelig i år lykkedes det at få alle kalender-planer til at mødes." Jessica er beæret over at deltage og repræsentere sit land. Til SBS siger hun: "Eurovision er en vidunderlig og helt unik begivenhed; mere end 40 forskellige lande og kulturer samles under ét tag for at forenes i musikken. Jeg vil synge mit hjerte ud for Australien og jeg er så stolt og beæret over at blive valgt til repræsentere mit land, og jeg er også lidt nervøs - især for valget af den rigtige kjole."
Jessica Mauboy Senere samme år blev hun kortvarigt medlem af popgruppen Young Divas, før hun genoptog sin solokarriere i starten af 2008. Mauboy udgav sit debut studiealbum, 'Been Waiting', i november 2008. Been Waiting blev det næstbedst sælgende australske album i 2009, og blev certificeret med dobbelt platin. Senere har hun udgivet yderligere to albums, Get 'Em Girls (2010) og Beautiful (2013).
Mauboy har modtaget tretten ARIA Music Awards nomineringer, hvoraf hun har vundet to. I april 2013 blev hun rangeret som nummer 16 på Herald Suns liste over de 100 bedste australske sangere All Time. Udover musikkarrieren har Jessica også vovet sig ind i skuespilfaget. Hun fik sin debut i tilpasningen af Aboriginal musicalen fra 1990, Bran Nue Dae (2010), og medvirkede i 2012 i den kritikerroste film, The Sapphires, der indbragte hende en AACTA Award for bedste kvindelige birolle.
Australien i Eurovision Song Contest Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i MEO Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.
Links: Australien Opdateret d. 16.12.2017 |