Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Melodifestivalen
Hvem skal synge for Sverige i Eurovision 2018?
28 artister er klar til Melodifestivalen
Dato: 19. december 2017
Kilde: melodifestivalen.se


Melodifestivalen
På et pressemøde sendt direkte fra tv-huset i Stockholm fik vi i slutningen af november præsenteret de 28 artister, der skal kæmpe om retten til at dyste i Eurovision Song Contest 2018 i Lissabon. Melodifestivalen slutter med finale den 10. marts i Friends Arena.

Der er ingen ændringer i det overordnede koncept, når Sverige skal finde sin repræsentant til Eurovision 2018: Fire indledende runder med syv bidrag i hver, hvoraf to går direkte til finale mens to andre går til opsamlingsfinale. Fra opsamlingsfinale kvalificerer yderligere fire sange sig til finalen, der altså består af i alt 12 bidrag.

De 28 bidrag er:

Delfinale 1: Karlstad 3 februar
• Renaida – All The Feels
• Benjamin Ingrosso – Dance You Off
• Edward Blom – Livet på en pinne
• John Lundvik – My Turn
• Kikki Danielsson – Osby Tennessee
• Sigrid Bernson – Patrick Swayze
• Kamferdrops – Solen lever kvar hos dig

Delfinale 2: Göteborg 10 februar
• Ida Redig – Allting som vi sa
• Jonas Gardell – Det finns en väg
• Margaret – In My Cabana
• LIAMOO – Last Breath
• Samir & Viktor – Shuffla
• Mimi Werner – Songburning
• Stiko Per Larsson – Titta vi flyger

Delfinale 3: Malmö 17 februar
• Martin Almgren – A Bitter Lullaby
• Dotter – Cry
• Moncho – Cuba Libre
• Mendez – Everyday
• Kalle Moraeus & Orsa Spelmän – Min dröm
• Jessica Andersson – Party Voice
• Barbi Escobar – Stark

Delfinale 4: Örnsköldsvik 24 februar
• Felicia Olsson – Break That Chain
• Felix Sandman – Every Single Day
• Mariette – For You
• Rolandz – Fuldans
• Emmi Christensson - Icarus
• Elias Abbas – Mitt paradis
• Olivia Eliasson – Never Learn

Der er gensyn med to tidligere vindere af Melodifestivalen. Kikki Danielsson vandt i 1985 med 'Bra Vibrationer', og Jessica Andersson var den ene halvdel af duoen Fame, der vandt i 2003 med nummeret 'Give Me Your Love'. I Eurovision blev de senere henholdsvis nummer 3 og nummer 5.

Fra tidligere års udgaver af Melodifestivalen nikker man bl.a. genkendende til Mariette, Samir & Viktor, Mendez, Mimi Werner og Benjamin Ingrosso. Jonas Gardell har deltaget i Melodifestivalen som en del af pauseunderholdningen (Gardells schlagerskola), ligesom han var medvært i finalen i 2003. I år deltager han så som artist.

Der er også et par udenlandske artister på listen, nemlig Margaret (Malgorzata Jamrozy), der i 2016 var den helt store favorit i det polske grandprix 'Krajowe Eliminacje' men endte på andenpladsen med sangen 'Cool Me Down', samt den maskerede Kamferdrops, der er norske Heidi Musum.

David LindgrenProgramleder bliver David Lindgren, der selv har deltaget i Melodifestivalen tre gange. Det var i 2012 med 'Shout It Out', i 2013 med 'Skyline' og i 2016 med 'We Are Your Tomorrow'. Det blev til placeringer som henholdsvis nummer 4, 8 og 11.

Tidligere i år var han også vært i Melodifestivalen 2017, dengang sammen med Hasse Andersson og Clara Henry, men i 2018 klarer David altså jobbet alene.

Det samlede program for Melodifestivalen ser således ud: 03.02.2018 Delfinale 1, Karlstad
10.02.2018 Delfinale 2, Göteborg
17.02.2018 Delfinale 3, Malmö
24.02.2018 Delfinale 4, Örnsköldsvik
03.03.2018 Andra Chansen, Kristianstad
10.03.2018 Melodifestivalen finale, Friends Arena

Sverige i Eurovision Song Contest
Sverige debuterede i Eurovision Song Contest i 1958 og har i alt været med 56 gange. Det er blevet til hele seks førstepladser, og Christer Björkman lægger ikke skjul på, at man jagter Irlands rekord med syv gevinster. Seneste triumf var som bekendt i 2015, hvor Måns Zelmerlöv vandt med sangen 'Heroes'.

Senest blev det i år til en femteplads i Kyiv for Robin Bengtsson med nummeret 'I Can't Go On' .

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i MEO Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.

Links: Sverige

Opdateret d. 19.12.2017