Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
MIHAI
Hvem skal synge for Rumænien i Eurovision 2018?
Tre nye bidrag til finale i Rumænien
Dato: 28. januar 2018
Kilde: esctoday.com


Tre finalister klar
Det rumænske tv-selskab TVR har valgt at gå all in på årets lokale grandprix, Selectia Nationala, med ikke mindre end seks direkte transmitterede tv-shows fra seks forskellige byer rundt om i Rumænien. Søndag aften løb det andet show over tv-skærmene; 12 sange dystede om tre pladser i finalen.

Top tre i juryens afstemning er klar til finale den 25. februar i Bukarest:

1. Jukebox feat Bella Santiago – Auzi Cum Bate (58 points)
2. RAFAEL & ANDY – We Are One (40 points)
3. MIHAI – Heaven (39 points)

Selectia Nationala fortsætter næste søndag, hvor showet sendes fra Craiova.


Optakt
Hele 60 bidrag er med i kampen om retten til at forsvare de rumænske farver ved årets popfest i Lissabon måned. Over fem delfinaler vil 15 af disse blive udvalgt til at deltage i den nationale finale, der afvikles den 25. februar.

Første delfinale blev afviklet sidste lørdag fra Focsani; i aften kommer så anden delfinale fra Timisoara.

Showet starter kl. 20:00, og du kan følge med her...

De gennemgående værter i Selectia Nationala er skuespilleren Diana Dumitrescu og operasangeren Cezar Florin Ouatu; sidstnævnte repræsenterede Rumænien i Malmö 2013 med sangen 'It's my Life'.

Derudover vil tv-vært Anca Medeleanu agere som greenroom rapporter.

Følgende 12 bidrag dyster om de næste tre pladser i finalen: 01. Jukebox feat Bella Santiago – "Auzi Cum Bate"
02. Alessandro Danescu – "Breaking Up"
03. Meriem – "End The Battle"
04. MIHAI – "Heaven"
05. Jessie Banes – "Lightning Strikes"
06. Romeo Zaharia – "Maybe This Time"
07. Othello – "Noi Suntem Padure"
08. Miruna Diaconescu – "Run For You"
09. Serena – "Safari"
10. Pragu' de Sus – "Te Voi Chema"
11. Endless feat Maria Grosu – "Thinking About You"
12. RAFAEL & ANDY – "We Are One"
Du kan høre alle 60 sange fra årets Selectia Nationala her...

I aftenen startfelt er der gensyn med MIHAI, der repræsenterede Rumænien i 2006 med sangen 'Tornero'. I år hedder hans bidrag "Heaven".

Ifølge TVR’s presseafdeling vil åbningsnummeret i aftenens show være portugisisk-fødte Ricardo Caria, der vil give sin udgave af Portugals vindersang fra 2017, 'Amar pelos dois'. derudover vil han også i slutningen af showet optræde med en sang, der er dedikeret til næste års Eurovision værtsby, Lissabon.

De tre finalister bliver udvalgt af en jury bestående af Marian Ionescu, Ilinca Bacila, Nicu Patoi, Liliana Stefan og Viorel Gavrila. I finalen den 25. februar vil vinderen alene blive udpeget af de rumænske tv-seere.

Det samlede program for Selectia Nationala ser således ud: 21.01.2018 - Delfinale 1 fra Focsani
28.01.2018 - Delfinale 2 fra Timisoara
04.02.2018 - Delfinale 3 fra Craiova
11.02.2018 - Delfinale 4 fra Turda
18.02.2018 - Delfinale 5 fra Sighisoara
25.02.2018 - Finale Selectia Nationala

Links: Rumænien

Opdateret d. 28.1.2018