Det har hele tiden stået klart, at der var tale om en meget talentfuld sangerinde, Netta Barzilai, der gennem hele showrækken har fået skyhøje bedømmelser af både juryen og publikum. Og talentet holdt hele vejen, da Netta tirsdag aften vandt finalen i HaKokhav HaBa L'Eurovizion 2018 foran sine tre finale-kombattanter, Riki Ben Ari, Jonathan Mergui og Chen Aharoni. Det startede ellers rigtig skidt for Netta, der tabte den første duel mod Riki Ben Ari (74-81). I den anden duel vandt Jonathan over Chen Aharoni med 95-72. Men juryen valgte at give Netta wildcard til den endelige tre-mands duel, der så stod mellem Jonathan, Riki og Netta.
Og her trak Netta Barzilai det længste strå med en fantastiske udgave af både Gangnam Style og Tik Tok. I denne endelige finale have også tv-seerne mulighed for at stemme. Resultatet blev:
Du kan se videoer fra finalen her... Netta er en 25-årige DJ fra Tel Aviv. Hun har fået meget ros for sin brug af en vocal looper. Hendes udgave af “A Ba Ni Bi”, Israels vindersang fra Eurovision 1978, gav hende stor anerkendelse fra Izhar Cohen, der oprindelig fremførte sangen. Netta's sang til Eurovision kender vi ikke, men IPBC har bedt interesserede sangskrivere sende deres forslag ind senest den 19. februar.
Optakt Selv om IBA, der tidligere har stået for Israels deltagelse i Eurovision, er lukket ned, og deres afløser IPBC endnu ikke er fuldt medlem af EBU, har Israel fået dispensation til at deltage i Eurovision 2018 i Lissabon. Og IPBC anvender ligesom IBA talent-programmet HaKokhav HaBa 2018 til at finde årets bidrag. Programmet tog sin begyndelse helt tilbage i oktober måned, og nu efter næsten 30 shows er vi fremme ved finalen.
Følgende fire artister deltager i finalen:
• Netta Barzilai Vinderne af de to dueller går videre til den endelige duel, hvor vinderen belønnes med en billet til Lissabon i maj måned. Du kan se videoer fra de tidligere shows her... Juryen i år er uændret i forhold til sidste år; Harel Skaat, Keren Peles, Assaf Amdursky samt duoen Static & Ben El Tavori sidder hver med 10% af stemmerne. Programmets værter er Assi Azar og Rotem Sela.
Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017. Israel deltager i den første semifinale den 8. maj. Jonathan, Netta, Chen og Riki er aftenens finalister
Links: Israel Opdateret d. 14.2.2018 |