Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Montevizija 2018
Hvem skal synge for Montenegro i Eurovision 2018?
I aften: Montenegro finder årets bidrag
Dato: 17. februar 2018
Kilde: eurovision.tv


Montevizija 2018
For første gang siden 2008 bliver det montenegrinske bidrag til Eurovision i år valgt i en nationale finale, Montevizijo. Fem sange dyster om retten til at repræsentere den tidligere jugoslaviske republik i Lissabon i maj måned.

Montevizijo 2018 sendes i aften live fra Hilton Hotel i Podgorica med deltagelse af fem sange; Dajana Golubovic & Ivan Maksimovic er aftenens værter, og vinderen findes efter en ren sms-afstemning.

Showet starter kl. 20:00, og du kan følge med her...

Ud af 31 indsendte bidrag er disse fem sange valgt til aftenens dyst:

• Lorena Jankovic – “Dusu mi daj”
• Nina Petkovic – “Disem”
• Katarina Bogicevic – “Nezeljena”
• Ivana Popovic Martinovic – “Poljupci”
• Vanja Radovanovic – “Inje”

Slavko Kalezic, der repræsenterede Montenegro i Eurovision 2017, vil optræde som gæstesolist; han vil synge to sange, nemlig hans bidrag 'Space' fra Kyiv, samt hans nyeste single 'El ritmo'.

Montenegro i Eurovision Song Contest
Montenegro debuterede som selvstændig nation i Eurovision Song Contest i 2007 og har deltaget ni gange. Bedste placering er en 13. plads i 2015 til Knez og sangen 'Adio'.

Senest i Kyiv blev det til en 16. plads i semifinalen til Slavko Kalezic og nummeret 'Space'.

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.

Links: Montenegro

Opdateret d. 17.2.2018