Hvem skal synge for Portugal på hjemmebane? Festival da Cançao: syv finalister fundet
Dato: 19. februar 2018
Kilde: eurovision.tv
Festival da Cançao
De portugisiske værter tog søndag aften hul på deres nationale grandprix, Festival da Cançao, da de første 13 bidrag blev præsenteret for de portugisiske tv-seere. Syv bidrag gik videre til finalen, der afholdes søndag den 4. marts.
Så har de portugisiske værter skudt deres egen grandprix sæson i gang. Det skete søndag aften med afholdelse af den første semifinale i Festival da Cançao. 13 bidrag dystede om de første syv pladser i finalen. Og de gik til - NB korrigeret *):
1. Peu Madureira (Diogo Clemente) – Só Por Ela (22 points)
2. Catarina Miranda (Júlio Resende) – Para Sorrir Eu Não Preciso de Nada (16 points)
3. Janeiro (Janeiro) – sem título (16 points)
4. Anabela (Fernando Tordo) – Para te Dar Abrigo (13 points)
5. Joana Barra Vaz (Francisca Cortesão) – Anda Estragar-me os Planos (8 points)
6. Joana Espadinha (Benjamin) – Zero a Zero (7 points)
7. Rui David (Jorge Palma) – Sem Medo (7 points)
- Maria Amaral (Paulo Praça) – A Mesma Canção (7 points - korrigeret fra 0)
- José Cid & Gonçalo Tavares (José Cid) – O Som da Guitarra é a Alma de Um Povo (7 points)
- Beatriz Pessoa (Mallu Magalhães) – Eu Te Amo (4 points - korrigeret fra 11)
*) Opdatering
Der var sket en fejl i optællingen i Portugal. Det er nu korrigeret, så Rui David har fået den syvendeplads som Beatriz Pessoa fejlagtigt havde fået. Beatriz havde fejlagtigt fået 7 points fra seerne i stedet for det korrekte '0'. De 7 points skulle være givet til Maria Amarel, der dog trods dette fortsat ikke er kvalificeret til finalen. Den plads gik til Rui David. Fire bidrag fik alle 7 points, men pga reglen om, at juryens points tæller højst ved stemmelighed, gik de to finalepladser til Joana Espadinha og Rui David.
Festival da Cançao fortsætter næste søndag.
Optakt
Festival da Cançao afholdes med to semifinaler i aften og næste søndag, mens der som sagt er finale den 4. marts. 26 indbudte sangskrivere har leveret bidrag til konkurrencen i håbet om at efterfølge Luisa Sobral som leverandør af årets portugisiske Eurovision biodrag.
Aftenens show sendes fra RTP TV Studios i Lissabon med Jorge Gabriel and Jose Carlos Malato som værter.
Der deltager i alt 26 bidrag i Festival da Cançao; fjorten af disse vil kvalificere sig til finalen.
De 13 bidrag i den første semifinale er med sangskriverne i parantes:
• Peu Madureira (Diogo Clemente) – Só Por Ela
• Anabela (Fernando Tordo) – Para te Dar Abrigo
• Joana Barra Vaz (Francisca Cortesão) – Anda Estragar-me os Planos
• Janeiro (Janeiro) – Oficialmente (sem título)
• Rui David (Jorge Palma) – Sem Medo
• José Cid & Gonçalo Tavares (José Cid) – O Som da Guitarra é a Alma de Um Povo
• JP Simões (JP Simões) – Alvoroço
• Catarina Miranda (Júlio Resende) – Para Sorrir Eu Não Preciso de Nada
• Joana Espadim (Benjamin) – Zero a Zero
• Beatriz Pessoa (Mallu Magalhães) – Eu Te Amo
• Bruno Vasconcelos (Nuno Rafael) – Austrália
• Maria Amaral (Paulo Praça) – A Mesma Canção
• Rita Dias (Rita Dias) – Com Gosto Amigo
Anabela repræsenterede Portugal i ESC 1993 med sangen A Cidade Até Ser Dia; det blev til en tiendeplads i Millstreet.
José Cid repræsenterede Portugal i ESC 1980 med sangen Um Grande, Grande Amor, der blev nummer syv. Han var også med i ESC 1998 (som medlem af Alma Lusa), der blev nummer 13 med Se Eu Te Pudesse Abraçar.
De syv bidrag, der kvalificerer sig til finalen, bliver fundet ved en traditionel 50/50% afstemning med jury-afstemning og sms-stemmer. Juryen består af:
• Júlio Isidro (juryformand)
• Ana Bacalhau (sanger)
• Carlão (sanger)
• Luísa Sobral (sanger og sangskriver/Portugal 2017)
• Sara Tavares (sanger/Portugal 1994)
• Ana Markl (radio vært)
• Mário Lopes (journalist)
• Tozé Brito (komponist)
• António Avelar Pinho (komponist)
18.02.2018 Semifinale 1
25.02.2018 Semifinale 2
04.03.2018 Festival da Canção
Portugal i Eurovision Song Contest
Portugal var indtil sidste år kendt som det land der havde deltaget længst i Eurovision Song Contest uden at have vundet. Portugal debuterede i konkurrencen i 1964 og har ialt deltaget 49 gange.
Bedste placering indtil sidste år var en sjetteplads i 1996 til Lucia Moniz og sangen 'O Meu Coração Não Tem Cor'. Siden semifinalerne blev indført i 2004 havde Portugal kun kvalificeret sig til finalen tre gange.
Men det blev der som bekendt lavet godt og grundigt om på sidste år, da Salvador Sobral triumferede i Kyiv med sangen Amar pelos dois, skrevet af hans søster Luisa Sobral.
Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.