Hvem skal synge for Serbien i Eurovision 2018? Beovizija - Serbien finder årets bidrag
Dato: 20. februar 2018
Kilde: eurovision.tv
Tijana Bogicevic for Serbien i 2017
Efter to år med intern udvælgelse er Serbien i år gået tilbage til en national finale. Beovizija 2018 afholdes i aften for første gang siden 2009 med deltagelse af hele 17 bidrag. Vinderen snupper Serbiens billet til Lissabon i maj måned.
Beovizija 2018 afholdes i Sava Centar i Beograd. Arenaen blev anvendt som pressecenter, da Serbien i 2008 var vært for Eurovision Song Contest. Aftenens værter er Dragana Kosjerina, Kristina Radenkovic & Marija Veljkovic, og vinderen bliver fundet efter en afstemning blandt tv-seerne.
Følgende bidrag deltager i Beovizija 2018:
01. Ivan Kurtic – “Neither Sun, Nor Moon” (Ni sunca, ni meseca)
02. Rambo Amadeus & Beti Ðordevic – “You’re Gone” (Nema te)
03. Boris Režak – Fairy (Vila)
04. Danijel Pavlovic – “The Rose of Destiny” (Ruža sudbine)
05. Sanja Ilic and Balkanika – “Our Children” (Naša deca)
06. Srdan Marijanovic – “If Only I knew” (Bar da znam)
07. Osmi Vazduh and Friends – “Wake Up” (Probudi se)
08. Dušan Svilar – “Under the Locust Tree” (Pod krošnjom bagrema)
09. Saška Jankovic – “Song for You” (Pesma za tebe)
10. Biber & DJ Niko Bravo – “This Morning(Wedding Guests)” (Jutros (Svatovi))
11. Koktel Balkan – “Because” (Zato)
12. BASS – “Tired” (Umoran)
13. Lana & Aldo – “The Strongest of All” (Jaca sam od svih)
14. SevdahBABY – “Let’s Dance Now” (Hajde da igramo sada)
15. Maja Nikolic – “Wonderland” (Zemlja cuda)
16. Lord – “Just Let It Turn” (Samo nek se okrece)
17. Igor Lazarevic – “Get Away From Me” (Beži od mene)
Her er alle 17 sange:
På listen findes et interessant navn, nemlig Rambo Amadeus.Han deltog i Eurovision 2012 for Montengro med nummeret Euro Neuro, der dog ikke klarede sig til finalen.
Derudover har Saška Jankovic sunget kor i Eurovision for Serbien adskillige gange, og det samme har to af medlemmerne i 'Osmi Vazduh & Drugari', nemlig Jelena Ðuric og Jelena Pajic.
Serbien i Eurovision Song Contest
Serbien debuterede som selvstændig nation i 2007; tidligere havde de i 2004 og 2005 deltaget som Serbien-Montenegro. Allerede i debutåret 2007 var der fuld gevinst, da Marija Šerifovic vandt Eurovision med sangen 'Molitva'. Serbien har deltaget ti gange, og kun tre gange er det ikke blevet til en plads i finalen.
Senest blev det netop ikke til en plads i finalen, da Tijana Bogicevic lige nøjagtig missede cuttet med en 11. plads i semifinalen med In too deep.
Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.