Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
GeraiGerai & Silvija Pankunaite
Hvem skal synge for Litauen i Eurovision 2018?
I aften: Eurovizijos 2018 semifinale 1
Dato: 24. februar 2018
Kilde: esctoday.com


GeraiGerai & Silvija Pankunaite
I Litauens marathon-grandprix, Eurovizijos 2018 er vi i aften nået til det syvende show; 14 bidrag er tilbage i kampen om at repræsentere Litauen i Lissabon. I aften og næste lørdag er der semifinaler, inden den store finale søndag den 11. marts.

Litauens marathon-show Eurovizijos havde premiere i starten af januar, og først den 11. marts ved vi hvem der skal synge for Lithauen i Eurovision Song Contest 2018.

Årets værter er Mantas Stonkus og Ugne Skonsmanait.

Tolv bidrag havde kvalificeret sig til semifinalerne; de er senere blevet suppleret med to wildcards, der blev givet til Greta Zazza og Ruta Loop med henholdsvis 'Broken Shadows' og 'Positive Thoughts’. Det skete efter en seer-afstemning efter sidste lørdags show.

Læs også: Eurovizijos: Ieva vandt det sjette show

Showet starter kl. 20:00, og du kan følge med her...

Lørdagens show sendes live. Juryen består af Beatrice Nicholson, Victor Diawara, Giedre Kilciauskiene Ramunas Zilny. Følgende syv bidrag er med i den første af de to semifinaler.

• Gabrielius Vagelis – The Distant
• GeraiGerai & Silvija Pankunaite – More Than You Know
• Kotryna Juodzeviciute – That Girl
• The Roop – Yes I Do
• Godo – Fire Fountain
• Greta Zazza – Broken Shadows
• Jurgis Bruzga – 4Love

Efter de to semifinaler vil seks bidrag være klar til finalen den 11. marts.

Det samlede program ser således ud:
06.01.2018 Eurovizijos 2018 show 1
20.01.2018 Eurovizijos 2018 show 2
27.01.2018 Eurovizijos 2018 show 3
03.02.2018 Eurovizijos 2018 show 4
10.02.2018 Eurovizijos 2018 show 5
17.02.2018 Eurovizijos 2018 show 6
24.02.2018 Semifinale 1 Eurovizijos
03.03.2018 Semifinale 2 Eurovizijos
11.03.2018 Finale Eurovizijos 2018

Gabrielius Vagelis GeraiGerai & Silvija Pankunaite Kotryna Juodzeviciute The Roop Greta Zazza Godo Jurgis Bruzga

Links: Litauen

Opdateret d. 24.2.2018