For andet år i træk lykkedes det ikke for tv-seernes favorit at samle nok points sammen til at vinde EMA. BQL og sangen Promise var tv-seernes favorit og fik 72 points, og kombineret med 34 points fra juryerne var det kun nok til en andenplads. Vinder af den kombinerede afstemning i Slovenien blev Lea Sirk med sangen Ne, hvala!, som hun selv har skrevet sammen med Tomy DeClerque. Sangen opnåede 68 points fra juryerne og 48 points fra tv-seerne, total 116 points, hvilket var 10 points flere end BQL fik på andenpladsen med nummeret Promise. Tredjepladsen gik til Lara Kadis med 84 points mens tv-seernes næst-favorit Nuška Drašcek blev nummer fire sammenlagt med 78 points.
Optakt Sidste frist for at indsende bidrag til EMA 2018 var den 15. november; ved fristens udløb havde RTVSLO modtaget 108 bidrag. Ud af disse var seksten sange udvalgt til semifinalen; og otte er nu klar til finalen, der sendes i aften fra RTVSLO TV' Studier i Ljubljana med Vid Valic og Raiven som værter. Vid Valic er en slovensk standup'er, mens Raiven deltog i EMA 2016 og 2017 hvor hun blev henholdsvis nummer to og tre.
Følgende otte bidrag er med i dysten om retten til at repræsentere Slovenien i Eurovision 2018 og dermed billetten til Lissabon:
• Lea Sirk – Ne, hvala! To bidrag, Glow og Promise, synges i finalen på engelsk; i semifinalen skulle alle bidrag synges på slovensk. BQL's bidrag Promise har bl.a. Maraaya som sangskriver; Maraaya repræsenterede Slovenien i ESC 2015 i Wien med sangen Here for You.
Læs også: Slovenien fandt otte finalister til EMA I aften findes vinderen ved en kombineret afstemning med seks regionale juryer, der tilsammen tæller 50%, og en afstemning blandt tv-seerne, der leverer den anden halvdel af stemmerne. Ud over at fungere som med-vært vil Raiven optræde med begge sine to tidligere EMA bidrag, “Crno bel” og “Zažarim”. Derudover vil der også være gæsteoptræden af Omar Naber (ESC 2017 og 2005) samt Maja Keuc(ESC 2011); sidstnævnte optræder i disse dage under kunstnernavnet Amaya.
Links: Slovenien Opdateret d. 3.3.2018 |