Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
krajowe eliminacje do eurowizji 2018
Hvem skal synge for Polen i Eurovision 2018?
Ti sange er klar til polsk finale 3. marts
Dato: 24. februar 2018
Kilde: eurovision.tv


Krajowe Eliminacje 2018
Finalen i det polske nationale grandprix, Krajowe Eliminacje 2018, afholdes den 3. marts, og nu har TVP og de udvalgte artister frigivet de ti sange der dyster om retten til at forsvare de hvid-røde farver i Lissabon.

TVP meldte i starten af februar ud, at man havde modtaget et rekord stort antal bidrag til det lokale grandprix, Krajowe Eliminacje, og allerede et par dage efter var man klar til at sætte navn på de ti udvalgte artister og bidrag.

Nu er det så muligt at høre alle de ti polske bidrag; bare klik på titlen herunder...

Det polske grandprix afholdes den 3. marts kl. 21:30 og sendes live fra TVP studier i Warsawa. Vinderen findes efter en traditionel 50/50% jury- og sms-afstemning. Ved stemmelighed er juryens stemmer afgørende.

Polen i Eurovision Song Contest
Polen debuterede i 1994 og har deltaget i alt 20 gange. Andenpladsen til Edyta Górniak i 1994 er stadig landets bedste placering, og siden 7. pladsen i 2003 (Ich Troje - Keine Grenzen) havde Polen ikke været i top ti før Michal Szpak blev nummer otte i 2016 med Color of Your Life.

Senest blev det til en skuffende 22. plads i finalen i Kyiv sidste år til Kasia Mos med nummeret Flashlight.

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017. Polen er ved lodtrækning placeret i anden halvdel af den anden semifinale den 10. maj.

Links: Portugal

Opdateret d. 24.2.2018