Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
|
|
|

Hvem skal synge for Armenien i Eurovision 2018? I aften 19:15: Finale i Depi Evratesil
Dato: 25. februar 2018
Kilde: eurovision.tv
Depi Evratesil
|
Depi Evratesil ('Til Eurovision'), det lokale armenske Melodi Grand Prix, afholdes i år med to semifinaler og en finale; 20 bidrag har kæmpet om retten til at forsvare de armenske farver i Lissabon i maj måned. Ti bidrag er med i aftenens finale.
Sidste år blev Depi Evratesil afholdt som en talent konkurrence, hvor over 120 artister blev bedømt af seks dommere/mentorer. I et spændende udskilningsløb der løb over tre måneder blev Artsvik i den sidste ende udråbt som vinder. Senere fandt man så den 'rigtige' sang.
I år har Armenien valgt en mere traditionel finale model, nemlig i form af to semifinaler med ti sange i hver, hvor fem bidrag fra hver semifinale har kvalificeret sig til finalen. Afstemningen er også meget traditionel, idet der anvendes en 50/50% jury- og seer-afstemning. Juryen er en international jury.
Finalen sendes i aften med Gohar Gasparyan som årets vært.
Læs også: Depi Evratesil: Finalefeltet er på plads
De ti bidrag i finalen i aften er:
• Gevorg Harutyunyan – Stand up
• Lusine Mardanyan – If you don’t walk me home
• Mher Armenia – Forever
• Nemra – I’m a liar
• Robert Koloyan – Get away with us
• Kamil Show – Puerto Rico
• Amaliya Margaryan – Waiting for the sun
• Sevak Khanaghyan – Qami
• Mariam – Fade
• Asmik Shiroyan – You & I
Amaliya Margaryan var korsanger for Armenien i ESC 2017.
Du kan høre alle tyve sange på YouTube her...
19.02.2018 Semifinale I
22.02.2018 Semifinale II
25.02.2018 Finale show
Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017. Armenien er ved lodtrækning placeret i anden halvdel af den første semifinale den 8. maj.
|