Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Gromee
Hvem skal synge for Polen i Eurovision 2018?
Polen valgte Gromee feat. Lukas Meijer
Dato: 3. marts 2018
Kilde: eurovision.tv


Gromee vandt Krajowe Eliminacje 2018
Finalen i det polske nationale grandprix, Krajowe Eliminacje 2018, løb over tv-skærmene lørdag aften, hvor ti sange dystede om retten til at forsvare de hvid-røde farver i Lissabon. Gromee feat. Lukas Meijer løb med laurbærrene.

Resultatet af det polske grandprix, Krajowe Eliminacje 2018, blev at Gromee feat. Lukas Meijer snuppede førstepladsen med sangen Light me up; han vil derfor repræsentere Polen i Eurovision Song Contest 2018 i Lissabon i maj måned.

Det samlede resultat af afstemningen lørdag aften blev:

1. Pablosson – Sunflower – 2 points
2. Marta Galuszewska – Why don’t we go – 14 points
3. Maja Hyzy – Skin – 7 points
4. Future Folk – Krakowiacy i górale – 7 points
5. Isabel Otrebus – Delirium – 5 points
6. Gromee feat. Lukas Meijer – Light me up – 20 points
7. Happy Prince – Don’t let go – 19 points
8. Saszan – Nie chce ciebie mniej – 9 points
9. Ifi Ude – Love is stronger – 16 points
10. Monika Urlik – Momentum – 17 points


Optakt
TVP meldte i starten af februar ud, at man havde modtaget et rekord stort antal bidrag til det lokale grandprix, Krajowe Eliminacje, og allerede et par dage efter var man klar til at sætte navn på de ti udvalgte artister og bidrag.

Det polske grandprix sendes altså i aften live fra TVP studier i Warsawa med Artur Orzech som vært. Vinderen findes efter en traditionel 50/50% jury- og sms-afstemning. Ved stemmelighed er juryens stemmer afgørende.

Showet starter kl. 21:25, og du kan følge med her...

Du kan høre alle de ti polske bidrag; bare klik på titlen herunder...

Der vil være gæsteoptræden af Eurovision 2015 vinder Måns Zelmerlöw, ligesom to tidligere polske deltagere optræder, nemlig Blue Café (Love song, 2004) og Kasia Mos (Flashlight, 2017).

Kasia Mos vil, udover at optræde med sit Eurovision nummer, være en del af den polske jury; de øvrige jurymedlemmer er Jan Borysewicz (guitarist og sanger), Maryla Rodowicz (sanger), Tabb (producer) og Stefano Terrazzino (koreograf, danser og sanger).

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017. Polen er ved lodtrækning placeret i anden halvdel af den anden semifinale den 10. maj.

Links: Polen

Opdateret d. 4.3.2018