Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Equinox, Bones
Bulgarien har fundet deres bidrag til Eurovision 2018!
Bones: Gruppen Equinox klar i Lissabon
Dato: 12. marts 2018
Kilde: eurovision.tv


Equinox til Eurovision med Bones
Bulgarien har holdt kortene tæt til kroppen, siden de i december meldte ud, at tretten bidrag var med i opløbet om at repræsentere Bulgarien i Eurovision Song Contest 2018. Og det har naturligt nok fået rygterne til at svirre. Nu ved vi så at Bulgariens bidrag bliver Bones med gruppen Equinox

Sidste frist for at indsende bidrag til BNT var den 29. december. Ud af de 202 sange BNT modtog, havde BNT i første omgang udpeget 13, som de arbejdede videre med.

Læs også: Tretten sange er med i opløbet i Bulgarien

Blandt de tretten titler, BNT på det tidspunkt fremlagde som navnene på de udvalgte bidrag, var sangen Bones, der nu er fastlagt som det bulgarske bidrag til Eurovision 2018.

Bones vil blive fremført af gruppen Equinox, der består af tre bulgarske sangere og musikere, Zhana Bergendorff, Georgi Simeonov og Vladimir Mihailov, samt to amerikanske musikere, Johnny Manuel og Trey Campbell.

Zhana Bergendorff vandt 2013 sæsonen af Bulgariens X Factor. Georgi Simeonov har også oprådt i X Factor, dog i Romænien. Vlado Mihailov sang kor for Kristian Kostov i Kyiv.

Johnny Manuel nåede frem til semifinalerne i America’s Got Talent. Trey Campbell er sanger og sangskriver og er en af mændene bag nummeret Bones.

Produktions-teamet bag det bulgarske bidrag er Symphonix International, der består af Borislav Milanov, Joacim Persson, Trey Campbell og Dag Lundburg; det samme team har tidligere stået bag hele fem andre Eurovision bidrag, nemlig tre for Bulgarien (2011, 2016 og 2017) samt både Serbien og Makedonien i 2017. Desuden er de også med i Østrigs bidrag i år.

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.

Links: Bulgarien

Opdateret d. 12.3.2018