Eurovision Song Contest 2019 - NYHEDER Michael Rice

Eurovision: You Dicede 2019 har fundet en vinder
Michael Rice og 'Bigger Than Us' til Tel Aviv for Storbritannien


Dato: 9. februar 2019
Kilde: eurovision.tv
Michael Rice vandt fredag dette års udgave af 'Eurovision: You Decide' med sangen Bigger Than Us, og dermed vil han repræsentere Storbritanien i Eurovision Song Contest 2019 i Tel Aviv.

Der deltog seks bidrag i det britiske grandprix 'Eurovision: You Decide', der fredag aften blev sendt på BBC2 live fra Salford's MediaCityUK med Eurovision 2015 vinder Måns Zelmerlöw og tv-vært Mel Giedroyc som værter. Og vinder blev altså sangen Bigger Than Us ( se video) med Michael Rice.

Sangen er skrevet af Laurell Barker, Anna-Klara Folin, John Lundvik og Jonas Thander.

Det britiske grandprix var lidt anderledes i år, idet de seks bidrag i første omgang dystede mod hinanden to og to. Og rent faktisk deltog der kun tre sange, der så blev sunget af to forskellige artister:

1. Michael Rice vs Holly Tandy – Bigger than us
2. Jordan Clarke vs MAID – Freaks
3. Kerrie-Anne vs Anisa – Sweet Lies

Efter de tre dueller, hvor vinderne blev udpeget af de tre dommere Rylan, Marvin Humes og Mollie King, gik de tre vindere videre til super-finalen, hvor de britiske tv-seere havde afgørelsen i deres hånd. De tre superfinalister blev:

Kerrie-Anne – Sweet Lies
Jordan Clarke – Freaks
Michael Rice – Bigger than us

Alle tre dommere havde tidligere peget på Michael Rice som en af deres favoritter, og det var tv-seerne altså enige i, så den anden af forhåndsfavoritterne Kerrie-Anne måtte gå skuffet hjem.

Vindersangen havde et britisk-svensk sangskriver-hold, men der var også et dansk islæt i årets britiske grandprix, idet Lise Cabble og Esben Svane sammen med svenske Maria Broberg stod bag sangen Sweet Lies.

Michael Rice, vandt i januar sidste år det lokale talent-show All Together Now.

Links: Storbritannien

Opdateret d. 8.2.2019