Eurovision Song Contest 2019 - NYHEDER Jonida Maliqi

Il Volo må strække våben: Mahmood vinder superfinalen med 'Soldi'
Mahmood vinder Sanremo og er klar til Eurovision 2019


Dato: 10. feburar 2019
Kilde: eurovision.tv
Sanremo Festival 2019 sluttede lørdag aften efter fem dage med pop-musik. I en endelig afstemning måtte Il Volo, der tidligere har repræsentere Italien i Eurovision, strække våben og tage til takke med tredjepladsen, mens Mahmood og sangen 'Soldi' løb med sejren.
( se video)

Hele 24 sange deltog i Sanremo 2019, der traditionen tro strækker sig over hele fem grandiose tv-shows sendt live fra Ariston Theatre i Sanremo; men da den endelig afgørelse skulle træffes var bare tre sange tilbage. Og blandt dem var de tidligere vindere fra 2015, Il Volo med sangen “Musica che resta”.

Det blev dog ikke til en ny omgang Eurovision for Gianluca, Piero og Ignazio; de måtte nemlig tage til takke med en tredjeplads da de italienske tv-seere sent lørdag aften afgav de afgørende stemmer i superfinalen. Og i stedet kunne den 26-årige Alessandro Mahmoud løfte sejrs-trofæet, da afgørelsen blev annonceret omkring 01.30 natten til søndag.

Top tre i Sanremo 2019:
1. Mahmood – “Soldi”
2. Ultimo – “I tuoi particolari”
3. Il Volo – “Musica che resta”

På det efterfølgende pressemøde kunne Mahmood bekræfte, at han var blevet tilbudt og havde accepteret at repræsentere Italien i Eurovision Song Contest 2019, der afholdes i Tel Aviv i maj måned.

Den foreliggende udgave af 'Soldi' er dog længere end de maksimale tre minutter til Eurovision, så der skal arbejdes lidt med sangen frem mod maj måned.

Mahmoud er født i Milano og har egyptiske/sardinske rødder. Han fik en plads i årets Sanremo festival ved sidste år at vinde den såkaldte Sanremo Giovani konkurrence for unge talenter med sangen "Gioventù bruciata". Tidligere deltog han i den sjette udgave af det italienske X Factor.

Den 69. udgave af Sanremo Festivalen strakte sig som sagt over hele fem dage. Første dag tirsdag blev de 24 sange for første gang præsenteret live for de italienske tv-seere, og onsdag og torsdag blev de så fremført én gang mere. Fredag var det tid til duetter med andre kendte artister, inden den endelige afgørelse så blev truffet lørdag.

Samtlige 24 sange blev fremført endnu en gang, hvorefter de løbende afstemninger fra både juryer og tv-seere fra tirsdag til lørdag blev talt sammen og de tre super-finalister blev udråbt. I superfinalen var det alene de italienske tv-seere der kunne stemme.

1.Mahmood – “Soldi”
2.Ultimo – “I tuoi particolari”
3.Il Volo – “Musica che resta”
4.Loredana Bertè – “Cosa ti aspetti da me”
5.Simone Cristicchi – “Abbi cura di me”
6.Daniele Silvestri – “Argentovivo”
7.Irama – “La ragazza con il cuore di latta”
8.Arisa – “Mi sento bene”
9.Achille Lauro – “Rolls Royce”
10. Enrico Nigiotti – “Nonno Hollywood”
11.Boomdabash – “Per un milione”
12.Ghemon – “Rose viola”
13.Ex-Otago – “Solo una canzone”
14.Motta – “Dov’è l’Italia”
15.Francesco Renga – “Aspetto che torni”
16.Paola Turci – “L’ultimo ostacolo”
17.The Zen Circus – “L’amore è una dittatura”
18.Federica Carta & Shade – “Senza farlo apposta”
19.Nek – “Mi farò trovare pronto”
20.Negrita – “I ragazzi stanno bene”
21.Patty Pravo & Briga – “Un po’ come la vita”
22.Anna Tatangelo – “Le nostre anime di notte”
23.Einar – “Parole nuove”
24.Nino D’Angelo & Livio Cori “Un’altra luce”

Links: Italien

Opdateret d. 10.2.2019