Eurovision Song Contest 2020 - NYHEDER AHOY Arena

Spændingen er udløst: Eurovision finale i AHOY Arena lørdag den 16. maj 2020
Eurovision Song Contest 2020 afholdes i Rotterdam


Dato: 30. august 2019
Kilde: eurovision.tv
Det bliver Rotterdam der får æren af at være værtsby for Eurovision Song Contest 2020. Det blev afsløret i dag kl. 12:00. Finalen finder sted den 16. maj i AHOY Arena, mens de to semifinaler afvikles henholdsvis den 12. og 14. maj.

Ikke længe efter at hollandske Duncan Laurence i maj måned blev kåret som vinder at Eurovision Song Contest 2019, gik de hollandske arrangører af næste års konkurrence i gang med at finde ud af, hvilke byer der ville være interesseret i at blive værtsby.

Allerede den 2. juni kunne NPO meddele, at syv hollandske byer havde vist interesse for at påtage sig værtsskabet, nemlig Maastricht, Rotterdam, Arnhem, Utrecht, Amsterdam, Leeuwarden og Den Bosch. NPO er det ene af tre tv-selskaber, der er er gået sammen om at løfte opgaven med at planlægge de tre store shows: NPO, AVROTROS og NOS.

Amsterdam og Leeuwarden trak sig dog hurtigt fra dysten, og senere måtte også Utrecht, Arnhem og Den Bosch meddele, at de alligevel ikke havde mulighed for at stå for at være værtsby.

Hermed var feltet så skåret ned til to mulige værtsbyer: Maastricht og Rotterdam. Og efter en grundig gennemgang af de to byers bud, blev det altså i dag officielt meldt ud, at Rotterdam får overdraget værtsskabet for Eurovision Song Contest 2020.

Det er fjerde gang at Holland er vært for Eurovision Song Contest, siden konkurrencen blev afholdt for første gang i 1956, men det er første gang at Rotterdam har den ære. Tidligere har Hilversum, Amsterdam og Den Haag været Eurovision værtsbyer.

Opdateret d. 30.8.2019