Nyt fra Eurovision 2020: Værter, scene og billetsalg
Årets værter De tre skal lede såvel publikum i salen som de rundt regnet 180 millioner tv-seere igennem de tre tv shows, der sendes live fra AHOY Arena i Rotterdam; de skal ikke blot præsentere de 41 bidrag, de skal også stå for interviews af de deltagende artister og ikke mindst skal de gelejde os igennem de spændende afstemninger frem mod det endelige resultat af verdens største musikkonkurrence. For hollandske tv-seere er valget af de tre ikke spor overraskende, for alle er de kendte ansigter på hollandsk tv. Edsilia Rombley har repræsenteret Holland to gange ved Eurovision Song Contest - med en fjerdeplads i 1998 som bedste resultat. Chantal Janzen har været vært på store talentsshows som "Holland's Got Talent" og "The Voice of Holland" og er blevet kåret som hjemlandets bedste tv-vært hele fem gange. Og endelig er Jan Smit også sanger og lidt af en Grand Prix-ekspert. Han har de seneste ni år været medkommentator for hollandsk tv, og han har også været indkaldt som deltager i dén interne udvægelseskomité, der har valgt den hollandske deltager.
Scenen Samtidig vil Green Room også vende tilbage til arenaen - efter et års pause i Tel Aviv, hvor deltagerne sad i en tilstødende afdeling.
Billetsalg er startet I starten af denne uge blev salget til de mange tusind fans klaret; fansene fik tilbudt billetpakker der omfatter de tre juryshows og de tre tv shows. Torsdag blev den første af tre puljer offentlige billetter sat til salg. Og der blev udsolgt i løbet af tyve minutter. De sidste to puljer kommer til salg i henholdsvis slutningen af januar og i marts måned.
Opdateret d. 16.12.2019 |