Eurovision Song Contest 2020 - NYHEDER
Arilena Ara
Arilena Ara, vinder af Festivali i Këngës

22. december: Albanien afholdt traditionen tro sæsonens første nationale finale
Arilena Ara vandt søndag årets finale i Festivali i Këngës


Dato: 23. december 2019
Kilde: eurovision.tv
Vinder af Festivali i Këngës blev den 21-årige Arilena Ara og sangen 'Shaj', der dermed bliver det bidrag der skal repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2020 i Rotterdam i maj måned.

Den 58. udgave af Albaniens Festivali i Këngës er afviklet!

Festivalen, der afgører hvilken artist og sang der vil repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest, markerede den allerførste nationale finale i Eurovision 2020 sæsonen; vi blev præsenteret 12 finalister, en lang optræden af Eleni Foureira (Cypern 2018) og, selvfølgelig, en vinder.

Juryen, der bestod af fem personer, afgjorde helt enerådigt, at den tidligere X Factor vinder Arilena Ara skal repræsentere Albanien næste år i Rotterdam, med sangen 'Shaj', der er skrevet af Darko Dimitrov, Lazar Cvetkovski og Lindon Berisha.

Der deltog 12 bidrag i finalen. Stillingen i toppen blev:

1. Arilena Ara - “Shaj”
2. Elvana Gjata - “Me tana”
3. Sara Bajraktari - “Ajër”

Arilena Ara
Arielna Ara er født i 1998, og hun var kun 12 år da hun for første gang deltog i en tv transmitteret talentkonkurrence; hun blev nummer tre i programmet Gjeniu i Vogël ("Det lille geni").

I 2013 vandt hun så den anden udgave af X Factor Albanien, hvilket for første gang bragte hende på de albanske tv seeres læber.

Hendes popularitet blev ikke mindre, da hun i 2016 blev nummer tre i den anden store albanske musik festival Kënga Magjike. Hendes bidrag 'Nëntori' blev valgt som bedste ballade i festivalen.

Senest har hun været coach i den tredje udgave af den albanske udgave af The Voice Kids.

Albanien i Eurovision Song Contest
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004, hvor Anjeza Shahini blev en flot nummer syv med 'The Image Of You'. Eurovision 2020 i Rotterdam bliver således 17. gang at Albanien stiller op. Deres bedste resultat opnåede de i 2012, hvor Rona Nishliu fik en velfortjent femteplads med bidraget 'Suus'.

Senest opnåede Jonida Maliqi en 17. plads i Tel Aviv med sangen 'Ktheju Tokës'.


Optakt
RTSH satte lørdag morgen navn på de tolv bidrag, der via de to semifinaler torsdag og fredag har kvalificeret sig til søndagens finale.

Fem af sangene kommer fra første semifinale, mens de sidste syv var deltagere i anden semifinale. Finalisterne blev udvalgt af en jury på fem personer, bestående af bl.a. Sveriges Eurovision-boss Christer Björkman, den græske komponist Dimitris Kontopoulos og Islands 'Head of Delegation' Felix Bergsson. Dertil to albanske musikere, Mikaela Minga og Rita Petro.

Her er de tolv sange, der fortsat er med i kampen om at repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2020:

Tiri Gjoci - “Me gotën bosh”
Gena - “Shqiponja e lirë”
Albërie Hadërgjonaj - “Ku ta gjej dikë ta dua”
Olta Boka - “Botë për dy”
Robert Berisha - “Ajo nuk është unë”
Elvana Gjata - “Me tana”
Bojken Lako - “Malasen”
Arilena Ara - “Shaj”
Sara Bajraktari - “Ajër”
Kamela Islamaj - “Më ngjyros”
Era Rusi - “Eja merre”
Valon Shehu - “Kutia e Pandorës”

Finalen afvikles søndag aften klokken 21:00 fra Kongrespaladset i Tirana med Alketa Vejsiu som vært. Du vil kunne streame finalen på Facebook eller via dette link.

Links: Albanien

Opdateret d. 25.12.2019