Eurovision Song Contest 2020 - NYHEDER Ti finalister i EMA Fres kæmpede om to pladser i det slovenske grandprix EMA

Startfeltet til finalen i EMA 2020 er komplet efter lørdagens talent finale
Parvani Violet og Saška snuppede de to sidste finalepladser


Dato: 19. januar 2020
Kilde: eurovision.tv
Lørdag aften blev finalefeltet til årets slovenske finale EMA komplet, da de sidste to pladser blev fordelt til de to højeste placeringer i talent konkurrencen EMA Freš.

I alt 18 bidrag har deltaget i den slovenske talent konkurrence, hvor de to bedst placerede sikrede sig en plads i det lokale slovenske grandprix Evrovizijska Melodija (EMA).

I en række dueller, afgjort via EMA's hjemmeside, er deltagerfeltet i løbet af efteråret blevet reduceret til de ti sange, der lørdag dystede i en tv transmitteret finale. Og her blev det så endelig afgjort, at de to sidste pladser i EMA 2020 gik til henholdsvis Parvani Violet og Saška.

På forhånd var ti etablerede artister udvalgt til EMA 2020 blandt 74 indsendte bidrag, nemlig:

• Ana Soklic - "Voda"
• Božidar Wolfand Wolf - "Maybe Someday"
• Gaja Prestor - "Verjamem vase"
• Imset - "Femme Fatale"
• INMATE - "The Salt"
• Klara Jazbec - "Stop the World"
• Lina Kuduzovic - "Man Like U"
• Manca Berlec - "Vecnost"
• Simon Vadnjal - "Niši sam"
• Tinkara Kovac - "Forever"

Mest interessante navn i deltagerfeltet er uden tvivl Tinkara Kovac, der repræsenterede Slovenien i Eurovision 2014 i København med sangen "Round and Round". Sangen kom til finalen, hvor den dog måtte tage til takke med 9 points og en skuffende placering som nummer 25.

Derudover deltager Lina Kudozovic, der i 2015 blev nummer tre i Junior Eurovision med sangen "Prva ljubezen" ("First love").

Med tilføjelsen af de to Freš-vindere er startfeltet il EMA 2020 hermed komplet. Det lokale slovenske grandprix afholdes den 22. februar i RTV Slovenia's tv studier i Ljubljana. En tre mands jury vil vælge to super-finalister; herefter er det op til de slovenske tv seere at vælge vinderen.

Slovenien i Eurovision Song Contest
Slovenien deltager i år for 25. gang i verdens største musik konkurrence siden deres debut i 1993. Bedste placering var en syvendeplads i 1995 for Darja Svajger med "Prisluhni Mi".

De seneste år har det været småt med de gode resultater, alene med placeringer i den tunge halvdel. Senest blev det dog til en finaleplads til Zala Kralj & Gašper Šantl, der fik en 15. plads med "Sebi".

Links: Slovenien

Opdateret d. 19.1.2020