Eurovision Song Contest 2020 - NYHEDER Tirsdag trækkes der lod om fordeling i de to semifinaler

Danmark er i pot 2 sammen med de øvrige nordiske lande - og Australien
Fordeling af semifinalepladser sker tirsdag i Rotterdam


Dato: 26. januar 2020
Kilde: eurovision.tv
Rotterdam er som værtsby for Eurovision Song Contest 2020 nu klar til at byde velkommen til de 41 deltagerlande for første gang. Det sker ved den såkaldte "Host Insignia Handover Ceremony" på Rotterdam Rådhus tirsdag. Samtidig trækkes der lod om fordeling i de to semifinaler.

Host Insignia Handover Ceremony
Tel Aviv's borgmester, Mr. Ron Huldai, vil officielt overdrage "nøglerne" og dermed værtsskabet for Eurovision Song Contest til Rotterdams borgmester, Mr. Ahmed Aboutaleb. Det sker ved en ceremoni på Rotterdam Rådhus tirsdag den 28. januar kl. 16:10. Overdragelsen sker i overværelse af Jon Ola Sand, der i år for sidste gang vil fungere som EBU's executive supervisor for konkurrencen.

Efter denne ceremoni vil det være tid til lodtrækningen, hvor de 41 deltagerlande bliver fordelt i de to semifinaler, der afholdes den 12. og 14. maj i Ahoy Arena i Rotterdam. Seks lande er direkte kvalificeret til finalen, nemlig værtslandet Holland samt de fem 'store', Tyskland, Storbritannien, Italien, Frankrig og Spanien. Disse seks lande skal dog også fordeles på semifinalerne, for de kan kun stemme i én af disse.

Der sker også en lodtrækning om man bliver placeret i første eller anden halvdel i den udtrukne semifinale. Resten af rækkefølgen afgøres af de hollandske tv producere.

De øvrige 35 lande er på forhånd fordelt i fem lodtræknings grupper, hvorfra de udtrækkes således at kun halvdelen fra hver gruppe kan placeres i den samme semifinale. For eksempel er Danmark i gruppe med de øvrige nordiske lande samt Estland og Australien. Danmark kan komme i semifinale med højst tre lande fra vores pot.

Ti lande fra hver semifinale vil kvalificere sig til den store finale, der finder sted den 16. maj.

Pot 1
• Albanien
• Østrig
• Kroatien
• Nord Makedonien
• Serbien
• Slovenien
• Schweiz

Pot 2
• Australien
• Danmark
• Estland
• Finland
• Island
• Norge
• Sverige

Pot 3
• Armenien
• Azerbaijan
• Hviderusland
• Georgien
• Moldova
• Rusland
• Ukraine

Pot 4
• Bulgarien
• Cypern
• Grækenland
• Malta
• Portugal
• Rumænien
• San Marino

Pot 5
• Belgien
• Tjekkiet
• Irland
• Israel
• Letland
• Litauen
• Polen

Host + Big Five
• Holland
• Tyskland
• Storbritannien
• Frankrig
• Italien
• Spanien

Drømmescenariet for Danmark vil selvfølgelig være at komme i samme semifinale som Island, Norge og Sverige; i modsætning hertil står skrækscenariet, hvor vi kun får følgeskab af Finland og Estland.

Rotterdam Rådhus, hvor ceremonien og lodtrækningen finder sted på tirsdag

Links: Alle deltagere

Opdateret d. 26.1.2020