Eurovision Song Contest 2020 - NYHEDER Szansa na Sukces 2020 Årets polske bidrag findes i talent konkurrencen Szansa na Sukces 2020

Polen: Tre semifinaler med tre forskellige temaer viser vej til Rotterdam
21 artister er klar til Szansa na Sukces Eurowizja 2020


Dato: 25. januar 2020
Kilde: eurovision.tv
Årets Eurovision bidrag fra Polen findes via et talent show med titlen Szansa na Sukces, hvor 21 talentfulde artister over tre semifinaler med hver sit tema, skal overbevise de tre dommere om, at netop de skal repræsentere Polen i Rotterdam

TVP satser i 2020 på, at deres talent show Szansa na Sukces vil blive vejen til at finde det helt rigtige bidrag til Eurovision Song Contest. Senest blev showet startskuddet for Viki Gabor, der vandt Junior Eurovision 2019 for Polen.

De 21 deltagende artister er blevet opdelt i tre semifinaler, der afholdes ugentligt med start den 2. januar. De tre semifinaler afvikles med hvert sit tema, nemlig ABBA, Eurovision og The Beatles. Efter hver semifinale vil juryen udpege én af de syv deltagere som vinder, der går videre til finalen.

Lineup for de tre semifinaler ser således ud:

Semifinale 1 - 2. februar
Tema: ABBA
1. Patryk Skoczynski
2. Emilia Sanecka
3. Julia & Wiktoria Szlachta
4. Kasia Deren
5. Amelia Andryszczyk
6. Sargis Davtyan
7. Maja Hyzy
Semifinale 2 - 9. februar
Tema: Eurovision
1. Damian Kulej
2. Paulina Czapla
3. Weronika Curylo
4. Stashka
5. Saszan
6. Alicja Szemplinska
7. Aleksandra Nykiel
Semifinale 3 - 16. februar
Tema: The Beatles
1. Albert Cerný
2. Basia Gasienica-Giewont
3. Norbert Legiec
4. Adrian Makar
5. Nick Sinckler
6. Marek Kaliszuk
7. Marzena Ryt

Et enkelt interessant navn for Eurovision fans har sneget sig ind i startfeltet, nemlig Albert Cerný, der i 2019 deltog i Eurovision for Tjekkiet som forsanger i bandet Lake Malawi.

Efter alle tre semifinaler vil juryen uddele et ekstra wildcard til en af deltagerne, der ikke gik videre oprindelig. Der vil således deltage fire artister i finalen, der ruller over de polske tv skærme den 23. februar.

Juryen består af Cleo (Polen 2014), Michal Szpak (Polen 2016) og Gromee (Polen 2018).

I finalen vil hver af de fire artister fremføre to sange - en cover og en original sang, der vil være deres Eurovision bidrag. Finalen sendes live, mens de tre semifinaler vil være optaget på forhånd.

Polen i Eurovision Song Contest
Polen debuterede i 1994 og har deltaget i alt 22 gange. Andenpladsen til Edyta Górniak i 1994 er stadig landets bedste placering, og siden 7. pladsen i 2003 (Ich Troje - Keine Grenzen) havde Polen ikke været i top ti før Michal Szpak blev nummer otte i 2016 med Color of Your Life.

De seneste to år er det ikke lykkedes for Polen at komme i finalen; sidste år var det dog kun 2 points der skilte gruppen Tulia og sangen Fire of Love (Pali sie) fra finalepladsen.

Deltagerne i semifinale 1 i Szansa na Sukces 2020

Links: Polen

Opdateret d. 25.1.2020