Uuden Musiikin Kilpailu 2021: Finland gør klar til Eurovision 2021
Aksel Kankaanranta, der vandt UMK 2020 med sangen Looking Back, men som jo ikke fik lejlighed til at fremføre den i Rotterdam i 2020, vil ikke automatisk blive tildelt en plads i 2021-udgaven. Sidste frist for at indsende nye bidrag til UMK 2021 var allerede den 7. september. De indsendte bidrag bliver vurderet af ekspert jury med YLE's musikdirektør Tapio Hakanen i spidsen. De syv udvalgte bidrag bliver offentliggjort den 19. januar. I lighed med UMK 2020 vil de syv bidrag blive frigivet ét af gangen i løbet af den efterfølgende uge. Ifølge det finske tv selskabs meddelelse er niveauet af de modtagne bidrag usædvanligt højt, så UMK 2021 vil blive med et vældig stært startfelt. Det nævnes at der iblandt de modtagne bidrag er adskillige tidligere deltagere i Eurovision, ligesom der er deltagere der har vundet nationale priser og deltaget i Emma Gala. Der er bidrag fra artister, der er nogle af Finlands store håb i øjeblikket samt artister der har deltaget i Life Only, samt energiske rockbands og varme navne indenfor alternativ musik.
Finland i Eurovision Song Contest Senest blev det i 2019 til en skuffende 17. plads i semifinalen for DJ Darude ft Sebastian Rejman og sangen Looking Back, hvorfor Finland ikke var med i finalen i Tel Aviv.
Links: Finland Opdateret d. 10.1.2021 |