Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
|
| Uku Suviste prøver lykken igen i Eesti Laul |
Estland: Uku Suviste prøver lykken igen i Eesti Laul 2021
24 bidrag til Eesti Laul: Næste års bidrag findes den 6. marts
|
|
Dato: 21. november 2020
Kilde: eurovision.tv
|
ERR har løftet sløret for de 24 bidrag, der skal dyste om billetten til Eurovision Song Contest 2021 i Rotterdam. Dette års vinder Uku Suviste prøver lykken igen. Bidragene frigives i december måned.
Uku Suviste, der skulle have repræsenteret Estland i Eurovision i Rotterdam tidligere på året med sangen What Is Love, er med i startfeltet når ERR i februar og marts måned blænder op for endnu en udgave et Eesti Laul. Det samme er et par andre artister, der tidligere har repræsenteret Estland i Eurovision.
Ud af 156 indsendte bidrag har ERR nu udvalgt de 24, der i to semifinaler den 18. og 20. februar skal dyste om 12 finalepladser. Finalen afholdes lørdag den 6. marts.
Herunder er de 24 artister i alfabetisk rækkefølge - du kan lytte til de 24 bidrag her...:
Alabama Watchdog – "Alabama Watchdog"
Andrei Zavakin & Pluuto – "Wingman"
Egert Milder – "Free Again"
Gram of Fun – "Lost In A Dance"
Hans Nayna – "One By One"
Helen – "Nii kõrgele"
Heleza – "6"
Ivo Linna, Robert Linna, Supernova – "Ma olen siin"
Jüri Pootsman – "Magus Melanhoolia"
Kadri Voorand – "Energy"
Karl Killing – "Kiss Me"
Kéa – "Hypnotized"
Koit Toome – "We Could Have Been Beautiful"
Kristin Kalnapenk – "Find A Way"
Nika Marula – "Calm Down"
Rahel – "Sunday Night"
Redel – "Tartu"
Sissi – "Time"
Suured tüdrukud – "Heaven's Not That Far Tonight"
Tanja – "Best Night Ever"
Tuuli Rand – "Üks öö"
Uku Haasma – "Kaos"
Uku Suviste – "The Lucky One"
Wiiralt – "Tuuled"
Udover Uku Suviste er der gensyn med Koit Toome, der allerede har repræsenteret Estland to gange i Eurovision, nemlig i 1998 med sangen "Mere lapsed" og i 2017 i en duet med Laura i sangen "Verona". Og også Jüri Pootsman, der i 2016 deltog i Eurovision med sangen "Play", er med igen i 2021.
Derudover er der gensyn med Ivo Linna (vinder i 1996 sammen med Marja-Liis Ilus) og Tanja (vinder 2014).
Estland i Eurovision Song Contest
Estland har deltaget i Eurovision Song Contest 25 gange siden debuten i 1994. Det bedste resultat opnåede Estland i 2001 i København, hvor de vandt konkurrencen med Tanel Padar/Dave Benton/2XL og sangen ‘Everybody‘.
Senest fik Victor Crone og sangen Storm en 20. plads i finalen, efter at finalepladsen blev sikret med en fjerdeplads i semifinale 2. Siden semifinaler blev indført i 2004 har Estland været i finalen syv gange.
Links:
Estland
Opdateret d. 23.12.2020