Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Elena Tsagrinou for Cypern til Eurovision Rotterdam 2021

Cypern har valgt Elena Tsagrinou og sangen 'El Diablo' til Eurovision 2021
Dansk Eurovision vinder bag Cyperns 2021 bidrag


Dato: 28. november 2020
Kilde: eurovision.tv
Mens mange lande har givet genvalg til deres artist fra det aflyste Eurovision 2020, har Cypern været igennem en ny udvælgelsesproces, inden de satte navn på deres repræsentant til Eurovision 2021.

Cypriotisk tv CyBC har meddelt, at man har valgt den 26 årige græske sanger Elena Tsagrinou til at repræsentere Cypern i Eurovision Song Contest 2021. Bidraget hedder 'El Diablo' og er skrevet af Jimmy Thornfeld, Laurell Barker, Oxa og danske Thomas Stengaard.

Stengaard var jo en af sangskriverne bag Emmelie de Forest's 2013 Eurovision vinder 'Only Teardrops'.

Sandro Nicolas, der skulle have deltaget i Eurovision 2020 med sangen 'Running', blev altså ikke tilbudt en plads som Cyperns repræsentant i Eurovision 2021.

Elena Tsagrinou var i perioden 2013-2018 medlem af musikgruppen OtherView


Elena Tsagrinou var i perioden 2013-2018 medlem af musikgruppen OtherView

Links: Cypern

Opdateret d. 23.12.2020