Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Nina Kraljic
Nina Kraljic repræsenterede Kroatien i 2016 med sangen Lighthouse

Nina Kraljic satser på comeback i næste års Eurovision 2021
Fjorten bidrag klar til at dyste om Kroatiens billet til Eurovision


Dato: 16. december 2020
Kilde: eurovision.tv
Nina Kraljic, der deltog i Eurovision 2016 for Kroatien, satser på et comeback til næste år, når hun deltager i DORA 2021 med sangen Rijeka. Fjorten bidrg dyster om billetten til Rotterdam, der uddeles lørdag den 13. februar.

For tredje år i træk bliver det kroatiske Eurovision bidrag i 2021 fundet via det lokale grandprix DORA, der afholdes lørdag den 13. februar. Det kroatiske tv selskab HRT har sat navn på 14 bidrag, og har desuden udvalgt yderligere fire bidrag som reserve, hvis ét eller flere bidrag skulle blive diskvalificerede eller trækker sig.

På listen finder vi blandt andre Nina Kraljic og sangen "Rijeka"; Nina blev i 2016 internt valgt til at repræsentere Kroatien ved Eurovision i Stockholm, hvor hun blev nummer 23 i finalen med sangen Lighthouse.

Disse fjorten bidrag deltager i DORA 2021:
Albina – "Tick-Tock"
Ashley Colburn & Bojan Jambrošic – "Share the Love"
Bernarda Brunovic – "Colors"
Beta Sudar – "Ma zamisli"
Brigita Vuco – "Noci pijane"
Ella Oreškovic – "Come This Way"
Eric Vidovic – "Reci mi"
Filip Rudan – "Blind"
Klapa Cambi – "Zaljubljen"
Mia Negovetic – "She's Like a Dream"
Nina Kraljic – "Rijeka"
Sandi Cenov – "Kriv"
ToMa – "Ocean of Love"
Tony Cetinski & Aki Rahimovski – "Zapjevaj, sloboda je!"

Reserve-bidrag:
Elis Lovric – "Brodolom"
Endi feat. Lora – "Megaloman"
Pjerino Ruzevic – "Soldier"
Z/11 – "Only Love"

Kroatien i Eurovision Song Contest
Kroatien deltog første gang i konkurrencen i 1993, hvor de var et af tre lande der debuterede det år, og har i alt deltaget 25 gange med to fjerdepladser som de bedste resultater. I de seneste 15 år har det været småt med top-placeringerne, hvilket nok også var en af grundene til at man trak stikket i 2014 og først vendte tilbage i 2016.

Både Nina Kraljic i 2016 og Jacques Houdek i 2017 klarede sig frem til finalen, men hverken i 2018 eller 2019 klarede Kroatien 'cuttet' til den store finale.

Links: Kroatien

Opdateret d. 23.12.2020