Frankrig overtager værtsskabet for Junior Eurovision 2021
Det er første gang at Frankrig står som vært for Junior Eurovision, og første gang siden 1999 at Frankrig har været vært ved en Eurovision event - dengang var det Eurovision Young Dancers, der blev afholdt i Lyon. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget beslutning om dato og venue for arrangementet, der dog forventes at finde sted i november måned 2021. I modtsætning til ved 'de voksnes' Eurovision er der ikke en fast aftale om, at vinderlandet skal være vært året efter, men det er nu tredje år i træk og ottende gang i alt at vinderlandet har fået æren. Alexandra Redde-Amiel, der er underholdningschef i France Télévision og Head of Delegations for Frankrig, siger efter at beslutningen er taget: "Sejren i Junior Eurovision den 29. november vil altid være printet i vore hjerter takket være Valentinas fantastiske indsats. Det er i sandhed en stor ære for France Télévision at organiser et af de største shows. Vi kan ikke vente på at byde EBU og de mange deltagere og delegationer fra rundt om i Europa velkommen til Frankrig."
Scenen til Junior Eurovision 2020 Opdateret d. 23.12.2020 |