Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Anxhela Peristeri vandt Festivali i Këngës 59

Albanien fandt årets første Eurovision bidrag i Festivali i Këngës
Anxhela Peristeri repræsenterer Albanien i Eurovison 2021


Dato: 24. december 2020
Kilde: eurovision.tv
Lørdag aften blev Albanien det første land til at vælge deres bidrag til Eurovision 2021 ved en national finale. Og den nationale jury, der havde hele magten i Albanien, besluttede at Anxhela Peristeri skal repræsentere Albanien i Rotterdam med sangen Karma.

Sæsonens allerførste nationale finale blev afholdt onsdag aften i Tirana, hvor 18 finalister dystede om retten til at repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2021 i Rotterdam i maj måned. Og det endte altså med at Anxhela Peristeri løb med sejren, foran Festina Mejzini og Sardi Strugaj på de næste pladser.

  1. Anxhela Peristeri – "Karma"
  2. Festina Mejzini – "Kush je ti dashuri"
  3. Sardi Strugaj – "Kam me t'ba me kajt"

Ligesom de to foregående aftener blev alle bidrag leveret via båndede indslag, ligesom showet blev sendt udendørs fra en fra en patio i Albaniens nationale arkæologiske museum i Tirana. Det er første gang i festivalens historie, at den ikke afholdes i Kongres Paladset, og første gang at der ikke var et live orkester.

Showet blev endnu engang præsenteret af Jonida Vokshi og Blendi Salaj, der begge er kendte TV værter i Albanien.

Showet havde gæsteoptræden af en lokal operasanger Rame Lahaj, det australske band Mixed Up Everything samt den tidligere Eurovision deltager Eugent Bushpepa (Albanien 2018), der optrådte med en coverversion af den klassiske israelske Eurovision vinder "Hallelujah".

Du kan se hele finalen via YouTube her (start ca. 06:00)...

Og her er Anxhela's vinder-udgave af sangen, der opføres live...

Links: Albanien

Opdateret d. 24.12.2020