Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
VICTORIA snart klar med bidrag til Eurovision 2021. Foto: BNT

Bulgarien og VICTORIA har nyt bidrag til Rotterdam 2021 på trapperne
Ny EP på vej: VICTORIA vælger bidrag blandt fem nye sange


Dato: 31. januar 2021
Kilde: eurovision.tv
VICTORIA, der skulle have repræsenteret Bulgarien i Eurovision 2020 med sangen Tears Getting Sober, er igen i 2021 Bulgariens repræsentant, og hendes bidrag bliver valgt ud fra fem helt nye sange.

Tilbage i november 2019 blev VICTORIA (Victoria Georgieva) udpeget som Bulgariens repræsentant til Eurovision 2020, hvor hun ifølge bookmakerne var en af topfavoritterne med bidraget Tears Getting Sober. Da Eurovision 2020 blev aflyst blev VICTORIA hurtigt valgt til at få chancen igen i 2021. Nu er der et nyt bidrag på vej.

VICTORIA arbejder på en EP med fem sange, der skal udkomme i februar måned. Og ifølge VICTORIA selv vil ét af bidragene fra denne EP blive hendes bidrag til Eurovision 2021. Og ifølge en meddelelse fra BNT vil der blive stablet en afstemning på benene, når EP'en er på gaden.

  • Imaginary Friend (14. februar)
  • Dive Into Unknown (15. februar)
  • Phantom Pain (16. februar)
  • The Funeral Song (17. februar)
  • Growing Up Is Getting Old (18. februar)
  • UGLY CRY (allerede ude)

Et af de seks bidrag blev allerede udgivet tilbage i november måned; det hedder Ugly Cry og det kan du høre her:

Men det vides altså ikke om det bliver Ugly Cry, der bliver Bulgariens bidrag, eller om det bliver et af de fire andre på EP'en.

Links: Bulgarien

Opdateret d. 13.2.2021