Serbien sender gruppen Hurricane til Rotterdam 2021
Tilbage i slutningen af november 2020 oplyste man fra Serbien, at gruppen Hurricane, der i Eurovision 2020 skulle have repræsenteret Serbien med sangen Hasta La Vista, ville få chancen igen i 2021. Nu er deres 2021 bidrag Loco Loco så på gaden.
To af gruppens medlemmer har tidligere erfaring med Eurovision. Sanja Vucic repræsenterede Serbien i 2016 med sangen 'Goodbye', mens Ksenija Kneevic (datter af Knez) var korsanger på farmands 2015 bidrag 'Adio' for Montenegro.
Serbien i Eurovision Song Contest Serbien har deltaget tolv gange (14 gange hvis man tæller de to bidrag fra Serbien-Montenegro med), og kun tre gange er det ikke blevet til en plads i finalen. Seneste top ti placering er dog tilbage til 2015, hvor Bojana Stamenov netop blev nummer ti med Beauty Never Lies.
Links: Serbien Opdateret d. 5.3.2021 |