Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
James Newman er klar med Embers til Eurovision Rotterdam 2021

Storbritannien er klar med deres bidrag til Rotterdam 2021
Gløder: James Newman frigiver sin Eurovision 2021 video


Dato: 11. marts 2021
Kilde: eurovision.tv
James Newman er endnu en af de artister, der skulle have deltaget i det aflyste Eurovision 2020, og som nu vender tilbage til dette års arrangement. Nu er hans nye sang klar: Embers

Tilbage i 2019 annoncerede BBC et partnerskab med pladeselskabet BMG med håbet om igen at bringe storhed tilbage i Storbritanniens deltagelse i konkurrencen. Og skønt det ikke skete i 2020 efter aflysningen af konkurrencen, fik James Newman og hans 2020 bidrag My Last Breath en fantastisk modtagelse med gode anmeldelse og hitlisteplaceringer.

Nu er Newman så tilbage med et splinternyt bidrag, der har titlen Embers.

Sangen er skrevet af James Newman selv sammen med Conor Blake, Danny Shah, Tom Hollings og Samuel Brennan.

Storbritannien i Eurovision Song Contest
Storbritannien debuterede i 1957 og har deltaget 63 gange tidligere, men har haft mere end almindelig svært ved at opnå top-resultater de seneste år. Den seneste placering i top ti ligger således tilbage i 2009, og det store pop-land har ikke vundet konkurrencen siden 1997 (Katrina & The Waves med 'Love Shine A Light').

I alt er det dog blevet til fem førstepladser og femten andenpladser. Senest blev det i Tel Aviv til en 26. plads til Michael Rice med nummeret 'Bigger Than Us'.

Billede fra sidste års bidrag fra James Newman, My Last Breath

Links: Storbritannien

Opdateret d. 12.3.2021