Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Fyr & Flamme
Fyr & Flamme blev slagtet af juryerne

Derfor var Danmark ikke i finalen: Fyr & Flamme slagtet af juryerne
Danmark nummer 11 i første semifinale, manglede 24 points


Dato: 23. maj 2021
Kilde: eurovision.tv
Efter lørdagens finale i AHOY Arena i Rotterdam, har EBU nu frigivet de detaljerede oplysninger om, hvordan stemmerne blev fordelt i de to semifinaler. Danmark blev nummer 11 i den anden semifinale med 89 points, 23 færre end Kroatien, der altså snuppede den 10. og sidste finaleplads.

Hvis man nærstuderer stemmetallene fra den anden semifinale, kan man se at de europæiske tv seere faktisk var ret begejstrede for den danske duo Fyr & Flamme og deres sang Øve Os På Hinanden. Danmark fik nemlig 80 points og blev nummer syv i tv seernes afstemning.

Juryerne slagtede Danmark
Desværre var de europæiske fagjuryer, som forventet, ikke så begejstret for Øve Os På Hinanden; det blev bare til ni points herfra og dermed en pladsering i juryafstemningen som nummer femten ud af sytten lande. Tilsammen gav det altså 89 points til Danmark, og dermed en samlet 11. plads, 24 points fra en finaleplads.

Der var et enkelt 12 tal til Danmark, nemlig fra Islands tv seere, mens Finland og Estland gav 8 points til den danske duo. Der var points til Danmark fra alle andre lande pånær Moldova.

Schweiz vandt anden semifinale med 291 points, snært foran Island med 288 og Bulgarien med 250.

I den første semifinale gik førstepladsen til Malta med 325 point, med Ukraine, Rusland og Litauen på de følgende pladser.

Links: Danmark

Opdateret d. 23.5.2021