Martin Brygmann og Tina Müller er igen i 2022 værter for dansk Melodi Grand Prix
De to værter fra DMGP 2021 har fået genvalg, og det betyder altså at det bliver Martin Brygmann og Tina Müller, der skal lede publikum og tv-seerne igennem aftenen. Og apropos publikum, så bliver det efter to år (i henholdsvis Royal Arena og DR Byen) uden publikum næste år med den store arena fyldt med mennesker. Der vil blive udvalgt otte sange til Danmarks største musik event, hvilke vil blive offentliggjort i starten af februar måned. Sidste frist for at indsende bidrag er den 29. oktober 2021. Herning og de omkringliggende byer vil i ugerne op til Dansk Melodi Grand Prix byde på en lang række kulturelle aktiviteter for at varme hele Danmark op til årets show. Aktiviteterne meldes ud i starten af det nye år. Dansk Melodi Grand Prix 2022 sendes direkte på DRTV og DR1 den 5. marts klokken 20.00. Billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix starter den 23. september klokken 10.
|