Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Stefania sang for Grækenland i Rotterdam

Fra 25 til 5: hvem skal have billetten til Eurovision Song Contest 2022?
Grækenland: ERT har snævret kandidat feltet ind til fem artister


Dato: 19. november 2021
Kilde: eurovision.tv
25 artister havde lagt billet ind på at repræsentere Grækenland i Eurovision Song Contest 2022. Nu har ERT snævret feltet af interessante kandidater ind til fem navne, der nu vil indgå i forhandlinger om billetten til Torino. ERT vælger det græske bidrag internt.

ERT havde indbudt græske artister og sangskrivere til at indsende deres bud på et græsk bidrag til Eurovision 2022 senest den 10. oktober. Den indbydelse havde 25 artister taget imod, da tidsfristen udløb. Nu har ERT så snævret feltet af kandidater ind, så disse fem navne er tilbage i kampen om at repræsentere Grækenland i Torino i maj måned:

• Amanda Georgiadi (Amanda Tenjford)
• good job nicky
• Joanna Drigo
• Ilias Kozas
• Lou Is (Louiza Sofianopoulou)

Ilias Kozas er ikke ukendt med Eurovision; han var nemlig en del af gruppen Koza Mostra, der i 2013 i Malmø opnåede en sjetteplads med sangen Alcohol Is Free.

I de kommende uger vil ERT og de tilbageværende artister og sangskrivere så indgå i nærmere forhandlinger om, hvordan man kan forestille sig at det græske bidrag skal præsentere sig for henholdsvis de græske og de internationale fans. ERT vil derefter tage deres beslutning om hvem der skal repræsentere Hellas på den store scene i Torino i maj måned.

Grækenland i Eurovision Song Contest
Grækenland debuterede i Eurovision Song Contest i 1974 med Marinella og sangen 'Krassi, Thalassa Ke T'Agori Mou', der fik en 11. plads. Senere er det blevet til yderligere 40 optrædender på den store scene, med Helena Paparizou's sejr i 2005 som den helt store triumf. Derudover er det blevet til 3 tredje-pladser, og Grækenland havde indtil 2016 ikke misset én eneste finale.

Den rekord gik fløjten da hverken gruppen Argo i 2017 eller Yianna Terzi i 2019 klarede cuttet til den store finale. Senest fik Stefania en flot tiendeplads i finalen i Rotterdam med sangen Last Dance.

Se alle Grækenlands bidrag her...

Links: Grækenland

Opdateret d. 19.11.2021