Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Anxhela Peristeri vandt Festivali i Këngës sidste år

Her er de 20 bidrag der kæmper om Albaniens plads i Eurovision Song Contest 2022
Albanien: Startfeltet til Festivali i Kënges 2021 er på plads


Dato: 3. december 2021
Kilde: eurovision.tv
Det albanske tv selskab RTSH har fredag sat navn på de bidrag, der skal kæmpe om den albanske billet til Eurovision 2022 i Torino. Tyve bidrag er med i den 60. udgave af Festivali i Këngës, der foregår over tre dage den 27., 28. og 29. december

Her er de tyve bidrag:

• Alban Ramosaj – “Theje”
• Denis Skura – “Pse nuk flet, mama?”
• Eldis Arrnjeti – “Refuzoj”
• Evi Reci – “Me duaj”
• Endri & Stefi – “Triumfi i jetës”
• Ester Zahiri – “Hiena”
• Gjergj Kaçinari – “Në ëndërr mbete ti”
• Janex – “Deluzional”
• Kastro Zizo – “Kujë”
• Kelly – “Meteor”
• Kejsi Rustja – “Vallëzoj me ty”
• Mirud – “Për dreq”
• Olimpia Smajlaj – “Dua”
• Rezarta Smaja – “E jemja nuse”
• Ronela Hajati – “Sekret”
• Sajmir Çili – “Nën maskë”
• Shega – “Një”
• Urban Band – “Padrejtësi”
• Viola Zhemali – “Eja si erë”
• Xhuliana Pjetra – “Baladë”
Tre af de tyve artister deltog også sidste år, nemlig Mirud (Durim Morina), Evi Reçi og Gjergj Kaçinari. De måtte dog se Anxhela Peristeri rende med sejren med sangen Karma, der endte som nummer 21 i finalen i Rotterdam.

Du kan lytte til de tyve bidrag på RTSH's YouTube site her...

Det endelige format for Festivali i Këngës er endnu ikke offentliggjort. Sidste år blev vinderen fundet efter to afstemningsrunder; i første runde blev 24 bidrag reduceret til 18, hvorefter en jury valgte vinderen blandt de 18 bidrag. På grund af Corona blev festivalen sidste år afviklet udendøre; og for første gang nogensinde blev artisterne ikke akkompaneret af et live orkester.

Nærmere detaljer om dette års festival forventes i den kommende uge.

Albanien i Eurovision Song Contest
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004, hvor Anjeza Shahini blev en flot nummer syv med 'The Image Of You'. Eurovision 2022 i Torino bliver således 19. gang at Albanien stiller op. Deres bedste resultat opnåede de i 2012, hvor Rona Nishliu fik en velfortjent femteplads med det smukke bidrag 'Suus'.

Senest opnåede Anxhela Peristeri en 21. plads i Rotterdam med sangen 'Karma'.

Se alle Albaniens bidrag her...

Links: Albanien

Opdateret d. 5.12.2021