Tyve artister skal dyste i EMA 2022 - 16 etablerede og fire 'nye' navne
EMA 2022 afvikles med tyve bidrag fordelt på to semifinaler; seks bidrag fra hver semifinale (tre valgt af en jury og tre valgt af tv seerne) går videre til finalen. Der er endnu ikke sat datoer på det slovenske grandprix. Startfeltet med seksten etablerede slovenske artister, der senere suppleres med fire navne fra EMA Freš 2022, blev i dag præsenteret af RTVSLO. De 16 navne er:
Disse seksten etablerede artister suppleres som sagt med fire artister fra talentkonkurrencen EMA Freš 2022; efter nytår vil 14 EMA Freš artister dyste i to finaleshows i januar måned om de fire pladser i EMA 2022. Følg med i EMA Freš 2022 her...
Den seneste vinder af EMA (Evrovizijska Melodija) var Ana Soklic i 2020 med sangen Voda. Efter aflysningen af Eurovision i 2020 blev Ana Soklic i 2021 valgt internt i RTVSLO med sangen Amen, der dog ikke klarede at komme i finalen i Rotterdam.
Slovenien i Eurovision Song Contest De seneste år har det været småt med de gode resultater, alene med placeringer i den tunge halvdel. Senest blev det til en 13. plads i semifinalen til Ana Soklic og sangen Amen. Siden semifinalerne blev indført i 2014 har Slovenien kun været i finalen fem gange. Se alle Sloveniens bidrag igennem tiderne her...
Links: Slovenien Opdateret d. 20.12.2021 |