Hvem skal repræsentere San Marino i Eurovision Song Contest 2022?
San Marino deltager i år for 12. gang i Eurovision Song Contest; traditionelt bliver det sanmarinske bidrag fundet internt i SMRTV, men i år har man altså valgt en ekstern proces, der afsluttes med en finale i Teatro Nuovo den 19. februar. Finalefeltet på 18 bidrag kommer til at bestå af ni bliver specielt indbudte 'Etablerede artister' samt ni artister fra gruppen af 'Nye artister' (Emerging artists). Mere end 200 artister fra hele verden har ansøgt om at være med i den sidstnævnte gruppe. Der har været afholdt castinger i december måned, og disse castinger fortsætter altså her efter nytår. Du kan se en foreløbig liste over deltagende 'nye artister' her... Det er stadig muligt at tilmelde sig til akademiet; sidste frist er den 8. januar.
Samlet program for Una voce per San Marino: Efter den 11. januar vil en jury udvælge de bidrag, der skal dyste videre i en række semifinaler i februar måned. Juryen består af Maurizio Raimo, Nabuk, Mimmo Paganelli, Roberta Faccani, Emilio Munda, Roberto Costa og Steve Lyon.
San Marino i Eurovision Song Contest Senest blev det til en 22. plads til Senhit feat. Flo Rida med 'Adrenalina' i Rotterdam. Se alle San Marinos bidrag gennem tiderne her...
Links: San Marino Opdateret d. 3.1.2022 |