Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
|
| Sugar! Natalia Gordienko for Moldova ved Eurovision Song Contest 2021 |
Hvem skal efterfølge Natalia Gordienko til Eurovision 2022 i Torino?
Moldovas bidrag vælges internt efter audition i Moldova
|
|
Dato: 25. januar 2022
Opd.: 28. januar 2022
Kilde: eurovoix.com
|
Sidste frist for indsendelse af bidrag til Moldovas grandprix var den 24. januar 2022; af de 51 indsendte forslag har TRM nu indbudt 29 artister til audition den 29. januar kl. 13:00. Efter audition vil TRM internt vælge Moldovas bidrag.
Umiddelbart efter udløb af fristen for ansøgning om at repræsentere Moldova i Eurovision, der resultarede i 51 ansøgninger, hvilket er det højeste antal i fem år, udsendte Teleradio-Moldova indbydelse til 29 artister om at deltage i live auditions i Chisinau den 29. januar. “Audieri Live” vil foregå fra 13:00 til 16:00 - og resultatet bliver annonceret samme eftermiddag kl. 18:00.
Efter afholdelse af auditions "kan TRM beslutte at afholde en national finale den 5. marts". Der er således endnu ikke taget stilling til, om der rent faktisk bliver afholdt et nationalt grandprix - eller om TRM vælger årets bidrag internt.
Opdateret 28. januar 2022:
TRM har i dag meddelt, at på grund af COVID-19 har man besluttet ikke at afholde et nationalt grandprix, Selectia Nationala, I stedet vil man vælge Moldovas bidrag internt efter afholdelse af lørdagens audition.
Disse 29 artister - med 30 sange - er indbudt til audition den 29. januar kl. 13:00:
Denis Midone – “Run Away”
LEMONIQUE – “Boys”
Bumbac Tudor – “Iarta-ma ca te iubesc”
The Tramps – “Sky Blues”
Naminal – “Stop Tonight”
Emilia Vlas – “Yama”
Mihaela Andrei – “Libre”
Maxim Zavidia – “Ready”
Angel Kiss – “The Sunshine in Me”
Lanjeron – “Magic Carpet”
Ana Cernicova – “Silent Battlefield”
Diana Elmas – “Spirit High”
Ferum – “Love Is”
Viorela Moraru – “Tell me that you love me”
Viola Julea – “Before”
|
Valeria Barbas – “My Tree”
Sendrei – “Beginer’s Luck”
Carolina & Danieli – “Take Me Anywhere”
Misscatylove – “Intro” *)
Marcela Scripcaru – “Starlight”
Ricky Ardezianu – “Cherchez la femme”
Annet Smirnova – “Toxic Eyes”
Trio Eva – “Get A Kiss”
Y- LMIT – “Nothing More”
Katy Rain – “Lele”
Zdob si Zdub & Fratii Advahov – “Trenuletul”
Sasha Bognibov – “Sex with Your Ex”
Sasha Bognibov – “My Friend Is Gay”
Pelageya Stefoglo – “I’m the only one”
Dianna Rotaru – “My Time is Now”
*) Misscatylove er trukket ud af konkurrencen
|
På listen nikker man måske genkendende til gruppen Zdob si Zdub, der to gange tidligere har repræsenteret Moldova i Eurovision Song Contest - nemlig i 2005 og 2011, hvor de blev henholdsvis nummer 6 og nummer 12. Nu prøver de lykken en tredje gang, denne gang sammen med Fratii Advahov.
Kendere af Junior Eurovision vil måske vide, at Denis Midone repræsenterede Moldova i Junior Eurovision 2012, hvor han blev nummer 10 med sangen Toate Vor Fi.
Du kan høre alle 30 sange her...
Senest blev det til en plads som nummer 13 i Rotterdam for Natalia Gordienko og Sugar
Opdateret d. 29.1.2022