Hvem skal træde i Tusses fodspor og repræsentere Sverige i Torino?
Der bliver ikke fest og glade dage i Malmö Arena på lørdag, som der ellers var lagt op til da planerne for Melodifestivalen 2022 blev fremlagt i efteråret. På grund af corona pandemien er den planlagte turné rundt i Sverige aflyst, og alt kommer til at foregå i hovedstaden, hvor Globen (Avicii Arena, tidlige Ericsson Arena) på lørdag lægger scenegulv til festlighederne. De tre første delfinaler bliver i øvrigt afviklet fra Avicii Arena, mens fjerde delfinale, semifinale og finale er henlagt til Friends Arena. Årsagen er, at det ikke med så kort varsel (grundet aflysning af turnéen rundt i landet) var muligt at få en arena til alle seks shows.
Læs også: Oscar Zia vært for Melodifestivalen 2022
Disse syv bidrag dyster på lørdag om to pladser i finalen og to pladser i semifinalen:
1. Bananas - Malou Prytz På startlisten er der et glædeligt gensyn med Robin Bengtsson, der repræsenterede Sverige i Eurovision 2017 med I can't go on; Robin blev nummer fem i Kyiv. Blandt lørdagens deltagere finder vi yderligere tre gengangere fra tidligere års udgave af Melodifestivalen. Malou Prytz kvalificerede sig til finalen i 2019, Omar Rudberg deltog i 2017 som en del af bandet FO&O, der nåede til finalen og endelig Shirley Clamp, der har deltaget seks gange tidligere, senest i 2014, med to finalepladser i 2004 (andenplads) og 2005 (fjerdeplads) som bedste resultater. To bidrag går som sagt direkte til finalen den 12. marts, mens to andre må en tur omkring semifinalen (tidligere Andra Chansen). Som altid kan du følge Melodifestivalen på SVT Play her... Nu kör vi!
Det samlede program for Melodifestivalen 2022 ser således ud:
05.02.2022 / Delfinale I (Avicii Arena) Sverige i Eurovision Song Contest Sverige debuterede i Eurovision Song Contest i 1958 og har i alt været med 60 gange. Det er blevet til hele seks førstepladser tilligemed et utal af top-ti placeringer. Seneste triumf var som bekendt i 2015 i Wien, hvor Måns Zelmerlöv vandt med sangen 'Heroes'. I 2021 blev det til en lidt skuffende 14. plads i Rotterdam for Tusse med sangen 'Voices' Se alle Sveriges bidrag gennem tiderne her...
Links: Sverige Opdateret d. 4.2.2022 |