Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
De fire deltagere i delfinale 4 af Melodi Grand Prix 2022 - suppleret med finalisten Subwoolfer

Hvem skal følge efter TIX og Fallen Engel i Eurovision Song Contest 2022?
Sofie Fjelvang snuppede pladsen i finalen i Melodi Grand Prix


Dato: 6. februar 2022
Kilde: nrk.no/mgp
Lørdag fik vi afviklet den fjerde og sidste delfinale i det norske Melodi Grand Prix 2022. Fire artister dystede om den gyldne billet til finalen, og de tre andre måtte se den 21-årige Sofie Fjellvang rende med sejren. I GULL duellen besejrede Sofie den anden GULL-finalist Maria Mohn.

Årets norske Melodi Grand Prix bliver en lidt mindre begivenhed end sidste år. Kun seks tv shows mod syv sidste år, og kun 21 deltagende bidrag imod 26 i 2021. Og endelig kun ti deltagere i finalen imod 12 sidste år. Men ellers ligner meget sig selv. Årets tre værter er Kåre Magnus Bergh, Annika Momrak og Mikkel Niva.

Deltagerne i fjerde delfinale var:
• Alexandra Joner - Hasta la Vista
• Maria Mohn - Fly
• Kim Wigaard - La Melodia
• Sofie Fjellvang - Made of Glass

I hver delfinale mødes de fire artister hinanden i to dueller. Lørdag fik vi således disse to dueller (med vinderen med fed skrift):

1. Maria Mohn vs Alexandra Joner
2. Kim Wigaard vs Sofie Fjellvang

I den efterfølgende GULL duel mellem de to vindere trak Sofie Fjellvang altså det længste strå. De tre øvrige deltagere må nu håbe på en plads i opsamlingsfinalen den 12. februar, hvor yderligere fire artister dyster om et wildcard til finalen. Hvilke fire afgøres nu på mandag den 7. februar.

I lørdagens program præsenterede den ene af de fem forhåndskvalificerede artister sit bidrag for de norske tv seere, nemlig Subwoolfer og sangen Give that Wolf a Banana

Det samlede program for norsk Melodi Grand Prix 2022 ser således ud: 10.01.2022 / 21 bidrag afsløres
15.01.2022 / Delfinale I
22.01.2022 / Delfinale II
29.01.2022 / Delfinale III
05.02.2022 / Delfinale IV
07.02.2022 / Opsamlingsfinale A
12.02.2022 / Opsamlingsfinale B
19.02.2022 / MGP 2022 Finale

Næste lørdag skal fire bidrag igen dyste om en finaleplads; det sker i opsamlingsfinalen hvor fire af de artister, der ikke allerede har fået en finaleplads, får en ny chance. Hvilke fire afgøres mandag i en radioudsendelse kl. 11:00. Følgende 12 bidrag er med i opløbet om den sidste finaleplads • Mira Craig - We Still Here
• TrollfesT - Dance Like a Pink Flamingo
• Eline Noelia - Ecstasy
• Lily Löwe - Bad Baby
• Steffen Jakobsen - With Me Tonight
• Daniel Lukas - Kvelertak
• Mari Bølla - Your Loss
• Sturla - Skår i Hjertet
• VILDE - Titans
• Alexandra Joner - Hasta la Vista
• Maria Mohn - Fly
• Kim Wigaard - La Melodia

På grund af Corona situationen iøvrigt vil både de fire delfinaler og opsamlingsfinalen blive afholdt uden publikum, trods planer om det modsatte. Der er fortsat håb om at finalen den 19. februar kan afholdes med publikum.


Norge i Eurovision Song Contest
Norge debuterede i 1960 med en fjerdeplads til Nora Brockstedt og sangen ‘Voi Voi’; ligesom Danmark har Norge vundet Eurovision tre gange, nemlig i 1985 (Bobbysocks), 1995 (Secret Garden) og 2009 (Alexander Rybak). Kun tre gange siden semifinalerne blev indført i 2004 har Norge misset finalen.

Senest blev TIX lidt skuffende nummer 18 i finalen med sangen Fallen Angel.

Se alle Norges bidrag gennem tiderne her...

Links: Norge

Opdateret d. 6.2.2022