Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Otte bidrag fra semifinale 1 fortsætter i Una Voce per San Marino

Una voce per San Marino fortsætter i den kommende uge
66 'Nye artister' skal fordele ni finalepladser imellem sig


Dato: 11. februar 2022
Opd.: 16. februar 2022
Kilde: eurovision.tv
Efter at vi tirsdag fik sat navn på ti artister i gruppen 'Etablerede artister' i San Marinos lokale grandprix Una voce per San Marino, retter opmærksomheden sig igen mod gruppen af 'Nye artister', hvorfra yderligere ni bidrag skal finde vej til 'Il Gran Finale' den 19. februar.

Efter en casting-proces der har løbet fra midten af december måned, og har omfattet omkring 300 interesserede artister, har man fået kogt gruppen af 'Nye artister' ned til 66 performere. Disse skal nu gennem en række semifinaler, en opsamlingsfinale og en gruppe-finale med dette program (datoer korrigeret): 13.02.2022 / Semifinale 1
14.02.2022 / Semifinale 2
15.02.2022 / Semifinale 3
16.02.2022 / Semifinale 4 (Sanmarinske artister)
17.02.2022 / Opsamlingsfinale
18.02.2022 / Finale for 'Nye artister' De seks shows sendes ikke live, de optages dagen før de er programsat til.

Følg med på SMRTV web-tv her kl. 22:00... // Listen over de 66 artister findes her...

Afvikling af semifinaler
I semifinalerne skal hver artist medbringe to sange. I første runde synger de den ene sang, og hvis de er blandt dagens otte bedste skal de i anden runde synge den anden sang inden den endelige afgørelse. Disse otte gik videre til anden runde; markering med fed er klar til finale, øvrige skal i opsamlingsfinale:

Semifinale 1
- Aaron Sibley
- Alessia Labate
- Anna Faragò
- Camille Cabaltera
- Daniela Pisciotta
- Elena & Francesco
- Eliska Mrázová
- Frio

Semifinale 2
- Giada Varaschin
- Gisele Abramoff
- Katrin Roselli
- Kumi Watanabe
- Kurt Cassar
- Lorenza Rocchiccioli
- Mad
- Maria Chiara Leoni
Semifinale 3
- Snei Ap
- Martina Gaetano
- Nada & Sissi
- Raimondo Cataldo
- Sebastian Schimdt
- Vanja Vatle
- Vina Rose
- Mate
Semifinale 4
- Alibi
- Elisa Mazza
- Garon x Duan
- Giada Pintori
- Geneva Bencivenga
- Giulia Vitri

Fra hver af de fire semifinaler går placeringerne 1-3 markeret med fed skrift (12 i alt) direkte til gruppe-finalen.

Desuden vil placeringerne 4-8 fra de tre første semifinaler (15 i alt) gå videre til opsamlingsfinalen den 17. februar. Herfra vil yderligere fire artister kvalificere sig til gruppe-finalen, der således vil bestå af 16 artister i alt.

Afvikling af gruppe-finale
Fra gruppe-finalen den 18. februar vil ni af de 16 artister kvalificere sig til 'Il Gran Finale' den 19. februar, hvor de slutter sig til de ti artister fra gruppen af 'Etablerede artister', der blev afsløret i tirsdags.

Læs også: Achille Lauro fra Sanremo Festival deltager i San Marino

San Marino i Eurovision Song Contest
San Marino debuterede i Eurovision i 2008 og det bliver i år 12. gang de er med. Det er kun lykkedes for den lille enklave at komme i finalen tre gange, med en 19. plads til Serhat og sangen Say Na Na Na i 2019 som bedste resultat

Senest blev det til en 22. plads til Senhit feat. Flo Rida med 'Adrenalina' i Rotterdam.

Se alle San Marinos bidrag gennem tiderne her...

Links: San Marino

Opdateret d. 17.2.2022