Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Miks Dukurs fik et wildcard til Supernova finalen efter tekniske problemer i semifinalen

Hvem skal repræsentere Letland i Eurovision Song Contest 2022?
Supernova 2022: Elleve artister dyster om billetten til Torino


Dato: 11. februar 2022
Kilde: eurovision.tv
Lørdag er vi nået til finalen i det lettiske grandprix Supernova, hvor elleve artister fortsat er med i kampen om retten til at forsvare de lettiske rød-hvide farver i Eurovision 2022. Ti kvalificerede sig gennem semifinalen, mens nummer elleve fik et wildcard af LTV efterfølgende.

Lørdagens startfelt i Supernova 2022 ser således ud:

  1. RAUM – “Plans”
  2. Linda Rušeniece – “Pay My Own Bills”
  3. Bermudu Divsturis – “Bad”
  4. Miks Galvanovskis – “I’m Just a Sinner”
  5. BUJANS – “He, She, You & Me”
  6. Elina Gluzunova – “Es pabiju tur” (I was there)
  7. Citi Zeni – “Eat Your Salad”
  8. Inspo – “A Happy Place”
  9. Mes Jus Milam – “Rich Itch”
  10. Aminata – “I’m Letting You Go”
  11. Miks Dukurs – “First Love”
Miks Dukurs var ellers røget ud i semifinalen, men på grund af tekniske problemer der påvirkede Miks' optræden, tildelte LTV ham en wildcard til finalen, hvor han får æren af at være sidste optrædende.

Aminata, der tidligere har repræsenteret Letland i Eurovision med en flot sjetteplads i Wien 2015, havde pådraget sig Corona i semifinalen, og måtte derfor optræde remote fra sit hjemmestudio. Hun klarede alligevel at kvalificere sig til finalen.

Et af medlemmerne i BUJANS er Intars Busulis, der sang “Probka” for Letland i 2009. Og endelig er der Ralf Eilands, medlem af gruppen Mes Jus Milam; han repræsenterede Letland i 2013 som en del af gruppen PeR med “Here We Go”.

Under stemmepausen bliver der gæsteoptræden af Uku Suviste (Estland 2020/2021) og The Roop (Litauen 2020/2021).

Du kan følge Supernova finalen på lørdag fra kl. 20:05 her...


Letland i Eurovision Song Contest
Letland debuterede i Eurovision Song Contest i 2000 i Stockholm med en flot tredjeplads til Brainstorm og sangen 'My Star'. Letland har deltaget hvert år siden, og det er som bekendt blevet til en enkelt sejr, nemlig i 2002 i Tallin, hvor Maria N vandt med 'I Wanna'.

Siden 2009 har Letland kun to gange kvalificere sig til Eurovision finalen, nemlig i 2015 og 2016. Senest blev det i 2021 skuffende til en 17. plads i semifinalen til Samanta Tina og sangen The Moon is Rising.

Se alle Letlands bidrag gennem tiderne her...

Ketija Šenberga og Lauris Reiniks er værter for Supernova 2022

Links: Letland

Opdateret d. 11.2.2022