Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
|
| Hope: STEFAN jubler over sin sejr i Eesti Laul 2022 |
STEFAN klar til Eurovision Song Contest 2022 for Estland
Eesti Laul 2022: STEFAN snuppede Estlands billet til Torino
|
|
Dato: 13. februar 2022
Kilde: eurovision.tv
|
Lørdag var der finale i Eesti Laul 2022 med Maarja-Liis Ilus og Priit Loog som værter. Ti bidrag dystede om sejren, og sejrstrofæet endte i hænderne på STEFAN og han bidrag Hope, med ægte western-stemning med cowboyhat og alting. Fire tidligere vindere måtte se skuffet til.
Startfeltet i lørdagens finale i “Saku Suurhall” så således ud:
- Elina Nechayeva – “Remedy”
- Andrei Zevakin feat . Grete Paia – “What Now”
- Jaagup Tuisk – “Kui vaid”
- Elysa – “Fire”
- Ott Lepland – “Aovalguses”
- Stig Rästa – “Interstellar”
- Minimal Wind ft. Elisabeth Tiffany – “What To Make Of This”
- Stefan – “Hope”
- Anna Sahlene – “Champion”
- Black Velvet – “Sandra”
Efter første afstemningsrunde gik top tre videre til super-finalen, nemlig
Minimal Wind & Elisabeth Tiffany – “What To Make Of This”
Stefan – “Hope”.
Elysa – “Fire”
Og efter endnu en afstemningsrunde endte sejren altså hos STEFAN, med Minimal Wind (juryens favorit) og Elysa på de næste pladser. STEFAN vil altså repræsentere Estland i Eurovision 2022 i Torino i maj måned. Hope er skrevet af Stefan selv sammen med Karl-Ander Reismann.
I startfeltet var hele fire tidligere vindere af Eesti Laul - Anna Sahlene, Stig Rästa, Ott Lepland og Elina Nechayeva - men de kunne kun se til fra sidelinien mens STEFAN rendte med laurbærrene.
STEFAN
24-årige Stefan Airapetjan er en armensk-estisk sanger og sangskriver, der er født i den estiske by Viljandi af Armenske forældre. Han startede at synge i en ung alder og deltog i flere sangkonkurrencer mens han stadig gik i skole. Han har deltaget i Eesti Laul to gange tidligere, i 2018 og 2019. Begge gange nåede han til finalen, men med “Hope” kunne han for første gang gå hele vejen.
Opdateret d. 13.2.2022